HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Den asiatiske gæst i København

var det ærgeligste, som oftest for at be­ rolige ængstelige og nervøse personer med et ubetydeligt eller ikke sjældent indbildt ildebefindende«.70 Mens de fattige i befolkningen så­ ledes synes at have været angst for hospitalerne, og derfor ikke søgte læge­ hjælp i tide, så henvendte de mere velbemidlede sig til lægerne ved selv den mindste smerte. Det var på græn­ sen til det hypokondriske. Men de vel­ stillede risikerede heller ikke at blive indlagt på de overfyldte hospitaler. Myndigheder Direktionen for fattigvæsenet blev stærkt kritiseret for sin ineffektivitet på Almindelig Hospital. De syges op­ vartning havde været mangelfuld, og dr. Engelsted berettede om, hvordan kvinder måtte ligge på mændenes stue pga. manglende opvartere. Plads­ mangel havde dog været det største problem, og Engelsted beklagede sig over, at hans opfordringer til myn­ dighederne om en evakuering af nog­ le lemmer ikke var blevet hørt.71At de fattige nærede mistillid til hospi­ talet og Fattigdirektionen, blev ud­ trykt i følgende skildring af stem­ ningen på Almindelig Hospital: »Den Tro var almindelig iblandt dem [lem­ merne], at Fattigdirektionen lod dem forblive i denne Pesthule uden at lyt­ te til den almindelige Opfordring, at evakuere, alene i den Hensigt, at de alle skulde dø«.72 Også flere fra den mere velstillede del af befolkningen antydede, at ko­ leralazarettet var blevet oprettet på hospitalet, som et bevidst forsøg på at myrde lemmerne.73At flere opfat­ tede myndighederne som ineffektive, fremgår bl.a. af Christian Molbechs

brev til sin søn, den 30. juli 1853: »Epidemien (...) skal bl.a. have sat sig fast i Vartou Hospital —som formo­ dentlig er blevet befængt fra Liighu- set, som man paa uforsvarlig Maade havde anlagt i den Gymnastikbyg­ ning, der ligger i Bastionen ved Phi- losophgangen, ikke langt fra Vartou. A f saadanne Misgreb har der vel væ­ ret mange (...) Her savnes en stærk, energisk Dictator-Magt i en saa over­ ordentlig Periode; og man finder nu hver Dag Kritiker nok i alle Dagbla­ de over næsten enhver Auctoritet, en­ hver offentlig Foranstaltning imod og i Anledning af Epidemien«.74Fra præs­ ternes side blev der klaget over Sund­ hedskommissionens manglende vilje og evne til at organisere præsterne på hospitalerne, som alle endte med at få alt for store byrder.75 Der var især et spørgsmål, der trængte sig på ang. myndighedernes håndtering af epidemien: Hvorfor var der gået 2 uger mellem det første ko­ leratilfælde, og den offentlige be­ kendtgørelse af epidemien? Havde myndighederne hemmeligholdt epide­ mien for offentligheden? Det var der flere, der troede.76 På Sundhedscollegiets vegne tog læ­ gen Th. Bricka til genmæle i årsbe­ retningen for 1853. Han fremhævede, at det var almindeligt, at folk døde af diarré, og at børn også kunne dø af opkast. Da koleraen i juni 1853 be­ fandt sig så langt borte som i Skt. Petersborg, var det ikke mærkeligt, at de første koleratilfælde ikke med det samme blev erkendt, og at en epide­ mi derfor ikke straks var blevet er­ klæret for udbrudt.7 Utilfredsheden med myndighederne resulterede ikke i voldelige optøjer, men at frygten for social uro var til­ stede blandt den mere velstillede del 125