HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Ulrik Langen

Bernstorffs fattede og polemiske svar ærgrede gesandterne. Hailes skriver, at »den demonstrative uhøflighed, med hvilken grev Bernstorff har fun­ det det behørigt at besvare et simpelt spørgsmål, den klare opmuntring han dermed giver Grouvelle og den sar­ kasme han utvivlsomt har brugt mod de allierede gesandters skridt kunne efter min overbevisning ikke tillades at passere uden påtale«. Dog kunne den engelske gesandt glæde sig over, at han nu fik endnu en chance for at gøre vrøvl til Bernstorff over »den danske regerings farlige principløshed over for franskmænde- ne«, som han mente Bernstorffs svar var et udtryk for .20 Hailes kunne da heller ikke nære sig for at fortsætte spillet lidt endnu og skrev et sarkastisk brev til Bern­ storff, hvori han undskyldte at have troet det muligt, at den danske kon­ ge kunne modtage en udenlandsk mi­ nister, som med egen mund havde op­ læst en dom, som havde sendt en ulyk­ kelig og uskyldig monark på skafot­ tet. Efter at have fået nys om episo­ den skrev den franske udenrigsmi­ nister til Grouvelle, at han ikke bur­ de støde sit værtsland ved at bruge ministertitlen. Det ville også passe be­ dre til republikansk skik at bruge den mere enkle titel agent: »Jeg er over­ bevist om, at din filosofi og din pa­ triotisme er højt hævet over en titel, der alligevel intet siger om dine funk­ tioners beskaffenhed«, sluttede uden­ rigsministeren .21 Det har Grouvelle nok ikke været helt enig i.

tone fra sit eget brev i den fælles no­ te. Men selv for Hailes var Kriidener ved at gå over stregen, og den engel­ ske gesandt måtte gøre sig anstren­ gelser for at få Kriidener til at ac­ ceptere fællesnotens mere moderate formuleringer .15 Bernstorff blev tydeligvis irriteret over den anklagende og nærmest sar­ kastiske tone i noten. Den afvisende måde, hvorpå han svarede på fore­ spørgslerne, viser at han opfattede det som ganske urimeligt, at de fremme­ de magter forsøgte at kompromittere ham på grund af Grouvelles fejltrin. Efter i en skrivelse at have svaret på gesandternes spørgsmål tilføjer Bern­ storff: »Der findes ikke nogen mere indlysende og almindelig anerkendt sandhed end den, at ingen kan dra­ ges til ansvar for andres gerninger. Og endnu mindre, når det drejer sig om en uventet handling til hvilken, man intet kendskab har og således umuligt kan have den mindste andel i «.16 Samtidig henvendte han sig til Grouvelle og bekendtgjorde sin util­ fredshed med den franske udsendings fejl eller letsindighed .17 Og Bernstorff mente nok, at Grouvelle var klog nok til at erkende sin fejl; »hvis ellers en mand, der hele tiden har guillotinen i syne, vover at tilsidesætte sine over- ordnedes anskuelser «.18 Det lykkedes Hailes og Kriidener at irritere Bernstorff, sådan som det hav­ de været hensigten. Hailes mente, når alt kom til alt, at Grouvelles fejl nok mest var et udslag af franskmandens personlige forfængelighed og ikke så meget andet. Men alligevel greb han ivrigt chancen til at forsøge at sætte Bernstorff i en problematisk situation: »Jeg kan ikke undgå at sætte grev Bernstorff i forlegenhed«, som han glædestrålende udtrykte det .19 Men

Tilbageerobringen Fronterne mellem de forskellige grup­ per af revolutionstilhængere og -mod-

10