HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Ida Rosenstand Lou

Afslutning Lægerne påtog sig et stort ansvar under epidemien i København og by­ ens velstillede lag betragtede dem og deres behandlinger med velvilje og til­ lid. Men lægevidenskabens viden om koleraen og dens behandling var mangelfuld, og det medførte forskel­ lige, og til tider modsatrettede, op­ fattelser af koleraen og dens behand­ ling, både blandt lægerne internt og blandt læger og lægfolk. Religiøse og mere »magiske« aspekter spillede fort­ sat en rolle i sygdomsbehandlingen. Lægernes manglende kendskab til koleraen fik konsekvenser for be­ folkningens tillid til dem, og den bre­ de befolkning synes hurtigt at have dannet sig et ljendtligt billede af hos­ pitalerne. Mistilliden til hospitalerne må med eftertidens øjne siges at ha­ ve været berettiget, men skal ses i ly­ set af, at epidemien huserede før frem­ komsten af bakteriologien, som gav en videnskabeligt begrundet viden om koleraens årsag, forebyggelse og be­ handling. Under koleraepidemien i København i 1853 herskede der såle­ des en skepsis overfor det offentlige sundhedssystem, som i den sidste halvdel af århundredet blev væsent­ lig bedre organiseret som følge af bl.a. lægevidenskabens banebrydende op­ dagelser. Stillet over for denne uven­ tede trussel, som koleraepidemien var, handlede folk således ud fra de for­ udsætninger, som tiden gav dem.

de fulgt - især af de mere velstillede —men efter alt at dømme troede nog­ le fattige, at fattigdirektionen med vil­ je lod dem dø på hospitalerne, og de var mistroiske overfor lægers obduk­ tioner af lig efter koleradøde. Et af Gerda Bonderups væsentlig­ ste argumenter for de fattiges tillid til myndighederne er, at husvisitatio­ nerne skabte en tryghed hos den bre­ de befolkning.81Men udsagnet om den­ ne tillid og tryghed, som visitationer­ ne skabte, stammer udelukkende fra Emil Hornemann, hvis uhildethed er tvivlsom, eftersom det var ham, der iværksatte visitationerne.82 Blandt de mere velstillede var der en mistanke om, at epidemien i star­ ten var blevet hemmeligholdt af myn­ dighederne. De velstillede kritiserede myndighedernes passivitet under epi­ demien, og det var de færreste, der respekterede myndighedernes foran­ staltninger. Enkelte udtrykte en frygt for, at de fattige ville gøre oprør. At der ikke opstod social uro i Kø­ benhavn, kan ses som et udtryk for en form for besindighed i befolkning­ en. Derimod er det vel næppe et ud­ tryk for besindighed, at en stor mæng­ de mennesker faktisk forlod byen.83 Den fælles, overordnede opfattelse af koleraepidemien, som Bonderup har fremlagt, synes ikke at have væ­ ret tilstede i København i 1853. Godt nok kom det ikke til voldelige optøj­ er i gaderne, men der var uenighed om så afgørende et område som ko­ leraens smitteveje, og samfundsgrup­ perne synes at have næret mistro til hinanden under epidemien. Undersø­ gelsen af koleraepidemien i Køben­ havn viser, at der var meget diverge­ rende opfattelser, og at det ikke er muligt at tale om én overordnet op­ fattelse blandt samfundsgrupperne.

128