HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Jan Ingemann Sørensen

hold og fagforeningsdannelse. Først 1 72 år efter den første artikel var ble­ vet offentliggjort, blev det afsløret, hvem skribenten var.6

den duntzfeldske gård gjort til en lig­ stue, hvor de forreste ligkister stod med kranse, i midten kister med eti­ ketter og bagest lig i kister, hvis låg endnu ikke var slået til. Stanken for­ pestede ikke alene hospitalets gård, men også de omkringliggende gader. Begivenhederne var rystende: »Jeg har til enhver Tid af Dagen, fra den tidligste Morgenstund og til sildigt om Aftenen, naar jeg gik ind til Byen, kunnet se Ligtog, og jeg har ofte, paa det lille Stykke til Porten [Nørreport] - jeg bor umiddelbart udenfor Søerne - kunnet møde 3 for­ skellige Tog. Man har brugt de for­ underligste Transportmidler: gamle affældige Ligvogne, der syntes selv at være staaede op af Graven, Rustvog­ ne, Arbeidsvogne, Kaffemøller, Omni­ busser og Møbelvogne - Trillebøre, som Kjøbenhavnsposten har talt om, har jeg dog ikke seet«,5 skrev filosof­ fen Hans Brøchner til sin ven Chris­ tian Molbech den 7. august 1853. Da det sidste sygdomstilfælde ind­ traf den 13. oktober 1853 og da det hele var overstået, havde epidemien stået på i 16 uger; 4.737 var døde. Jo, København havde haft beviserne for koleraens forfærdelige smittefare tæt inde på livet. Heri havde »Vengeur« så aldeles ret. Artiklen, hvori ad­ varslen mod koleraen fremkom, var den 18. i en række af lidt over 30, skrevet under pseudonymet »Veng­ eur«. Og som vi snart skal se, havde »Vengeur« god grund til at komme med sin advarsel. Men hvem var denne »Vengeur« egentlig? Pseudonymet »Vengeur« op­ trådte første gang i dagbladet Socia­ listen i august 1872, hvor »Vengeur« beskrev godsejernes udnyttelse af den sjællandske bondestand, samtidig med at der opfordredes til sammen­

Indrejsen Det var Ernst Wilhelm Klein. Han var tysker, udlært indenfor barberfa- get og kom til Danmark som vand­ rende svend. Datoen for hans indrej­ se i Danmark opgiver han selv i en ansøgning om dansk indfødsret til Indenrigsministeriet i 1875. I denne ansøgning skriver han bl.a., at han har opholdt sig her i landet siden den 24. april 1853 og han fortsætter: »Jeg er født den 10. September 1830 i By­ en Caub i det forhenværende Hertug­ dømme Nassau; har opholdt mig her i Landet siden 24. april 1853; først 10 Aar i København, senere 10 Aar i Kirkebyen Ballerup, Københavns Amt, og har begge Steder ernæret mig ved min Profession«,7 så »Vengeur« havde god grund til at advare imod koleraen. For den tragedie der havde udspillet sig for hans øjne, netop som han var kommet til København, må have brændt sig fast i hans bevidst­ hed. I barberlavets arkiv på Københavns Stadsarkiv findes den såkaldte »Ein- schreibebuch«, men denne indskriv­ ningsbog indeholder kun alle de ny­ udlærte svende under det køben­ havnske barberlav, så naturligvis fin­ des Klein ikke her. Han var allerede udlært som barbersvend, inden han kom til Danmark.8 Mere interessant er barberlavets »Svende Protocol for betalte og resterende Tidepenge ved det Chirurgiske Amt«, hvori den før­ ste indbetaling af tidepenge blev re­ gistreret. Sammenholdes datoen, den

134