HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Toulonballet i København 1794

standere i København var således trukket skarpt op. Og begivenhederne i den europæiske krig kunne ikke an­ det end puste til ilden. Således skulle tilbageerobringen af Toulon få sinde­ ne til at koge over. Den 19. december 1793 stormede de republikanske trop­ per Toulon efter længere tids belej­ ring. Det afgørende udfald mod byen blev fra landsiden ledet af en ung ukendt general ved navn Bonaparte. Siden sommeren havde Toulon væ­ ret i åbent oprør mod det republi­ kanske styre. Hvorfor det var kom­ met så vidt for den oprindeligt revo­ lutionære by, må ses som et kompli­ ceret sammenfald af forskellige begi­ venheder og omstændigheder. Toulon ønskede ikke længere at lade sig sty­ re af de parisiske magthavere og de­ res repræsentanter i byen. Den oprørske by tilsluttede sig den kontrarevolutionære rørelse, der præ­ gede dele af det vestlige og sydlige Frankrig, men som havde vidt for­ skellige udgangspunkter og sammen­ sætninger fra område til område. Sig­ nalerne fra Toulon var klare. Byens styre udstedte dekreter, der afsvær­ gede den revolutionære ateisme som roden til alle tidens onder. Der af­ holdtes udsoningsprocessioner til ære for den hellige jomfru. Guillotinen af­ skaffedes som henrettelsesinstru­ ment. Det var et alt for revolutionært symbol. Derfor gik man over til den gode gammeldags metode med hæng­ ninger, når man skulle gøre det af med politiske modstandere i byen. Fri­ hedstræer blev fældet, det blev på­ tvunget at bære den hvide royalistis­ ke kokarde og byens tidligere afske­ digede præster blev genindsat i deres embeder. Den fængslede søn af den henrettede Louis 16. udråbtes til kon­ ge i Toulon, og royalisternes hvide fa­

ne blev hejst over byen og på alle ski­ bene i havnen. I Paris var man længe om at rea­ gere på Toulons oprør. Først i sep­ tember udstedtes dekreter, der for­ dømte oprøret. Republikanske tropper drog mod byen for at få den til at makke ret, men engelske, spanske og napolitanske skibe sejlede ind fra vandsiden for at komme den oprørske by til undsætning. Om der egentlig var tale om en engelsk besættelse af byen eller en frivillig alliance mellem oprørske royalister i Toulon og en mod republikken krigsførende nations flå­ de, er vel et fortolkningsspørgsmål. Men det er klart, at Toulon i republik­ kens øjne begik forræderi ved at åb­ ne sin havn for fjendtlige skibe. Selv for folk, der sympatiserede med den kontrarevolutionære opstand, rum­ mede englændernes efterfølgende be­ slaglæggelse af den franske flådes ski­ be en smertelig symbolsk dimension .2 I udgangspunktet lå det politiske sty­ re af byen stadig i de lokale myn­ digheders hænder. Men englændernes mange vetonedlæggelser mod bysty­ rets beslutninger og desarmeringen af byens flåde talte sit eget sprog. Til sidst var de lokale myndigheder uden nogen form for indflydelse. Efterhånden som de republikanske tropper ankom fra forskellige steder i landet forstærkedes belejringen i lø­ bet af oktober og november. Efter et par dages intensive kampe var det he­ le forbi den 19. december. Så snart de republikanske tropper trængte ind i byen begyndte en barbarisk hævnter­ ror med massehenrettelser og plyndrin­ ger. Alene på den første dag blev 200 oprørske sømænd skudt. Først den 31. august blev de vilkårlige henrettelser erstattet af en revolutionsdomstol be­ stående af 3 repræsentanter fra Paris,

11