HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Jan Ingemann Sørensen

bejde på Toldbodvejen hos Wiede- manns far. Først i januar kvartal 1856 fik August Wiedemann en ny kollega. Stahl havde ansat Julius Dobberke fra Berlin, som 2. svend.23 Den 1. februar 1856 anbefalede Kø­ benhavns Rådstue Indenrigsministe­ riet at give August Wiedemann tilla­ delse til at etablere sig som frimes­ ter i København. Magistraten tog i betragtning, at August Wiedemann havde været ved lavet i næsten 5 år »dels for afdøde Barberfrimester Klep­ se dels hos Barberfrimester J. Wie­ demann og Stahl, men at af disse ik­ kun den Førstværende, efter hvad Oldermandens medfølgende nærmere Forklaring af 14d. f. Md. viser, har væ­ ret berettiget til Svendehold. Uagtet Supplikanten saaledes ikkun ifølge de bestaaende Regler, har Adgang til at vinde Borgerskab som Frimester, tror vi dog, efter Omstændighederne«.24 10 dage senere gav Indenrigsmi­ nisteriet Københavns Magistrat tilla­ delse til at udstede de fornødne pa­ pirer, så August Wiedemann kunne etablere sig som selvstændig barber­ frimester i København.25Det tog ikke lang tid, så kom der besked til Au­ gust Wiedemann i hans hjem i Bor­ gergade 94. Han skulle stille på Kø­ benhavns Rådstues 2. sekretariat lør­ dag den 23. februar 1856, kl. 13. En­ delig lykkedes det August Wiedemann at blive indehaver af et borgerbrev - dog skulle han lige betale 7 mark og 48 skilling, før alt var helt i orden. Sagens konsekvenser Da Stahl i januar kvartal fik bogført sin betaling af tidepenge i forbindelse med hans ansættelse af Julius Dob­ berke fra Berlin, blev det sidste gang

som Frimester, være pligtige til, under de nu bestaaende forhold og saalænge disse ikke med Lovgivningen under- gaae nogen forandring, at underkas­ te sig bemeldte Examen«. Og det vid­ ste oldermanden åbenbart godt, for han sluttede brevet af med et »løv­ rigt er der fra Lavets Side Intet imod, at det Ansøgte bevilges«.21 Til trods for at antallet af barber- frimestre i København var stadig sti­ gende og hovedparten af disse var re­ gistreret i barberlavets egne proto­ koller og betalte tidepenge til lavet, forsøgte oldermanden at fastholde de gamle lavsprincipper. Oldermand F. A. Wilhelm måtte da også straks i det nye år, atter på opfordring fra Magi­ straten, uddybe de erklæringer han var kommet med i brevet lige før jul. Denne gang drejede det sig især om hans påstand om, at de barberfri- mestre, Wiedemann havde været an­ sat hos, ikke var kontrolleret af lavet og at dette skulle have opsættende konsekvenser for tildeling af borger­ skab. Oldermanden svarede den 14. januar 1856: »Efter givne Anledning tillader jeg mig herved tjenestligt at meddele, at de Barberfrimestre, hos hvem Barbersvend August Johan Wie­ demann har conditioneret, er det kun Lavet bekjendt, at Klepse havde Til­ ladelse til at holde Svend«.2 Såvel Wiedemanns egen far, som frimester Stahl, betalte tidepenge til lavet; men var de, når alt kom til alt, anerkendt af lavet? August Wiedemann får borger­ brev I april 1855 blev Wiedemann den eneste ansatte hos Stahl. Hans kol­ lega, Ernst W. Klein, skulle til at ar­

138