HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

E rnst W ilhelm K lein

Stahl fik sit navn i barberlavets sven­ deprotokol. Han forsvandt simpelthen ud af protokollen, mens den ældre Wiedemann forblev deri.26 Allerede ved næste kvartal, april kvartal 1856, blev August Wiedemann indført i svendeprotokollen som barberfrimes- ter, overraskende nok med Julius Dob- berke som svend. Dobberke var jo li­ ge blevet ansat hos Stahl i januar kvartal. I hvert fald havde August Wi- edemanns sag fået barberlavet til at reagere over for Stahl, men tilsyne­ ladende spillede lavets konsekvenser ikke nogen rolle, for et check i vejvi­ seren bekræfter, at Stahl bibeholdt sin forretning på GI. Amagertorv 36.27 Selvom barbersvendenes ønske om selvstændighed hver dag satte sine spor i det københavnske gadebillede, fastholdt barberlavet de gamle lavs­ regler. Uden at skele til, at barberla­ vet i realiteten var skrumpet ind til kun at omfatte nogle få »amtschirur- ger«, lod oldermanden som om intet var hændt. Antallet af barberforret- ninger var steget jævnt og var over­ vejende kommet i stand ved myndig­ hedernes mellemkomst. Barbererne fik slet og ret tilladelse til at etable­ re sig uden barberlavets fulde til­ slutning. Men barberlavet havde sta­ dig de gamle koryfæer Wilster, Møl­ ler og Willhelm. Disse 3 herrer holdt på lavsprincipperne og det var, som vi har set, årsag til mange skriverier mellem svende, lav og myndigheder.28 Ernst Wilhelm Klein (1853 -1863) Efter de første 2 år i København sy­ nes Ernst Wilhelm Klein godt på vej til at tilpasse sig danske forhold. For­ uden et arbejde havde han gennem sin ansættelse hos barbermester Stahl

fået udvidet sin bekendtskabskreds til familien Wiedemann. Alle barberfrimestre var afhængige af svendenes pålidelighed. Dette gjaldt også hos barbermester Stahl. Det var 1. svenden, der skulle besty­ re forretningen, når mester ikke selv var tilstede. Det var 1. svenden, der blev sendt på betroede opgaver ude i byen. Såvel for Stahl som for andre mestre, var det vigtigt at have en god 1. svend og det var vel naturligt, at den unge Klein, efter godt 2 års tro­ fast tjeneste, blev Stahls pålidelige 1. svend. Var svenden ærlig og føjede mester, var der intet i vejen; men mange svende spekulerede hele tiden i muligheden for at blive selvstændi­ ge mestre - og her var Klein ingen undtagelse. Kleins tilløb til egen forretning Den 1. januar 1855 fik Klein stillingen som 1. svend hos Stahl, mens Wiede­ mann fik tildelt stillingen som 2. svend, men allerede et halvt år efter var Wiedemann tilbage på posten som 1. svend. Han var oven i købet den eneste ansatte hos Stahl. Klein hav­ de sagt sin stilling op. Han skulle til at drive barberforretning på Toldbod­ vejen. Inden for de gældende regler, kun­ ne Klein ikke etablere selvstændig forretning. Klein havde ikke dansk indfødsret og han havde heller ikke opholdt sig længe nok i Danmark. Men det kunne nu godt lade sig gø­ re alligevel. Johan J. J. Wiedemanns 18-årige datter og Johan J. J. Weide- manns barberstue i kælderen på hjør­ net af Toldbodvejen og Amaliegade ba­ nede vejen for udlevelse af Kleins drømme. Klein var faldet for datteren 139