HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

E rnst W ilhelm K lein

stændig. Gennem aftaler med den æl­ dre Wiedemann fik Klein en forsmag på, hvordan det var at drive selv­ stændig barberforretning i København. Hjørnet af Toldbodvejen ogAma- liegade I det meste af det 19. århundrede var selve Toldboden og Toldbodvejen be­ sværet med en del forfaldne byg­ ninger, og kvarteret omkring Toldbo­ den havde længe været kritiseret for sit smudsige og fattige udseende. Toldbodvejen blev anlagt i slut­ ningen af 1600-tallet i lige linie fra Store Kongensgade til Toldboden over for det åbne fæstningsterræn syd for Kastellet. De egentlige gadehuse blev først opført i slutningen af 1700-tal- let. Samtidig anlagde man en prome­ nade langs Kastelgraven mod Øster­ port, derved blev Toldbodvejen kun bebygget på den ene side. Den anden side af gaden blev beplantet med træ­ er og indgik således i et nyt park­ areal, som dannede en yndet prome­ nade for det gode borgerskab, dog far­ vedes miljøet af Toldbodens tætte be­ liggenhed.29 Fra husene på Toldbod­ vejen havde man en fortrinlig udsigt, hvis man vel at mærke boede over gadeniveauet. Bygningen på hjørnet af Toldbodvejen og Amaliegade blev opført i 1798. Barberforretningen lå i kælderen og var en del af en kæl­ derlejlighed på 3 værelser og et kam­ mer. Forretningslokalet havde opgang til gaden på hjørnet af Toldbodvejen og Amaliegade og man kom ind i bar- berstuen direkte fra gaden ved at gå ned ad 2 trætrin gennem en »enkelt fyldningsdør og en ditto glasdør«, før man trådte ind på barberstuens bræd­ degulv. Mellem loftsbjælkerne var der

gipsloft. Væggene, der tidligere var hvidkalkede, blev første gang over­ målet med oliemaling i 1852.30 I dag er der stadig forretning i kælderen.31 Yderligere adgang til lejligheden kunne man få via en anden indgang på Toldbodvejen eller også via bag­ gårdsporten i Amaliegade. I 1855 bo­ ede der 28 personer af dansk og uden­ landsk herkomst fordelt på 6 familie- husstande på adressen. Folketælling­ en 1855 viser, at Johan Wiedemann var lejer af kælderlejligheden, og Ernst Wilhelm Klein står også opført somboende i samme kælderlejlighed.32 Således har Kleins nærmere be­ kendtskab med familien Wiedemann medført, at han med sikkerhed bor på Toldbodvejen fra februar 1855. For­ modentlig vil det sige, at da en af Wie- demanns børn flyttede hjemmefra, flyttede Klein ind. Klein var nu så god en ven af huset, at han dagen ef­ ter Bededag, lørdag den 5. maj 1855, kunne gifte sig med Wiedemanns 18- årige datter Louise Frederiche. Og 3 måneder senere, den 21. august, blev deres første barn født. Fredag, den 5. oktober 1855, blev hun døbt i Skt. Pe- tri Kirke og fik navnet Cæcilie Ern- stine Klein.3 Giftermålet, og det at Klein fik lov til at prøve kræfter med at drive for­ retningen på Toldbodvejen, var føl­ gerne af hans bekendtskab med fa­ milien Wiedemann. Hvorvidt Klein bo­ ede til leje eller ej før 1855 er svært at afgøre, men så tidligt som februar 1855 blev han indskrevet i folketæl­ lingen på Toldbodvejen. Det er mu­ ligt, at han allerede kort tid efter sin ankomst til København i 1853, eller efter ansættelsen hos Stahl og be­ kendtskabet med August Wiedemann, er flyttet ind hos Wiedemann, evt. som logerende.34 141