HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Jan Ingemann Sørensen

Kleins selvstændighedstrang Louise Frederiche, Kleins kone, fødte den 1. november 1856 deres andet barn. Det blev også en pige og hun fik navnet Helene Henriette Klein ,35 men tidligt på efteråret 1857 døde hun af hjernebetændelse kun 10 må­ neder gammel. På dette tidspunkt ventede Kleins kone imidlertid alle­ rede deres tredje barn - Harriet Loui­ se Klein .36 Alt imens Klein havde arbejdet i 2 år hos sin svigerfar, synes adfærds­ mønstret mellem danskere og tyske­ re at være gået i en dårlig retning retning. Et eksempel herpå var den uro, der opstod, da nogle danske og tyske arbejdere fra Vesterbro Gas­ værk røg i totterne på hinanden, og en del af pressen forsøgte at tilskyn­ de til tyskerhad .37 Men om eftermid­ dagen og om aftenen den 4. decem­ ber 1857, var hele Københavns be­ folkning på benene - de var ude for at beundre den nye gasbelysning .38 I begyndelsen af 1858 søgte Klein optagelse i »Det borgerlige Artilleri«. Hans svoger August Wiedemann hav­ de været med i Det borgerlige Artil­ leri siden foråret 1857.39 Der var nu gået 3 år, siden Klein var flyttet ind hos Wiedemanns på Toldbodvejen og til trods for at den gamle Wiedemann var mærket af alder og sygdom, var han stadig ejer af barberforretningen på Toldbodvejen. For Klein ville det være yderst problematisk, hvis svi­ gerfaderen pludselig skulle gå hen og dø. Under de nuværende omstændig­ heder kunne Klein ikke overtage for­ retningen. De havde alle været vid­ ner til det besvær, August Wiedemann havde været igennem for at få bor­ gerskab. Klein opfyldte godt nok den nye næringslovs krav om, at »Ud­

lændinge, der ikke have erhvervet Indfødsret, bør oplyse, at de i det Mindste i 5 Aar have opholdt sig og ernæret sig ærligt her i Riget «.40 Men for Kleins vedkommende er det sandsynligt, at svogerens besvær stod mere i erindring end næringslovens paragraffer. Derfor var det vigtigt, at Klein fik gjort noget for at lette sine muligheder for - uden bøvl med la­ vet - at kunne drive svigerfaderens forretning videre. Det første skridt Klein tog i den retning, var at søge optagelse i Det borgerlige Artilleri, hvor han den 13. februar 1858 blev indskrevet i den såkaldte »Parole- Journal «.41 Som tidligere nævnt er »Svende Pro­ tokol for Tidepenge« en god indfalds­ vinkel til at indkredse årstal for even­ tuelle brud i en svends udvikling. I Fig. 1. er alle Kleins registreringer i svendeprotokollen gengivet og det ses at periodens forløb, fra juli kvartal 1853 til og med januar kvartal 1858, sker uden afbrydelser, blot med den ændring at Klein er ansat hos den ældre Wiedemann fra juli kvartal 1855, og de er siden begge indskre­ vet i svendeprotokollen til og med ja­ nuar kvartal 1858, hvor det blot var ijerde gang, ud af 11 registreringer, at de betalte det kvartalsvise bidrag til tiden. Svendeprotokollen viser også, at Kleins ansættelse hos Wiedemann for­ blev uændret helt frem til april kvar­ tal 1858. Herefter begynder der at ske noget. Hverken Wiedemann eller Klein er indskrevet i svendeprotokol­ len for april 1858 og det følgende kvar­ Kleins ansættelse som barber- svend i København

142