HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Ulrik Langen

Toulon«. Da der efter et stykke tid be­ gyndte at cirkulere mere delte og for- skelligtlydende informationer om til­ bageerobringen, begyndte en vis skep­ sis at indtræde i synet på begiven­ hederne .26 Men da nyheden var dug­ frisk og endnu ukompromitteret af se­ nere efterretninger, var der en vis uskyldighed over begejstringen ved republikanernes tilbageerobring. Skal man tro Grouvelle afstedkom nyhe­ den spontane glædestilkendegivelser hos især den lavere del af be­ folkningen i Københavns gader. I sine ellers formelle indberetning­ er slår Grouvelle over i en mere ma­ lerisk stil i sin beskrivelse af nyhe­ dens modtagelse. Han fortæller, hvor­ dan folk stimlede sammen i gaderne. Den folkelige glæde havde fået frit løb i en sådan grad, at han næsten var blevet rørt til tårer. På trods af »dan­ skernes kølige og afmålte natur« hav­ de jubelen fundet sit udtryk i en ræk­ ke for denne by helt usædvanlige vid­ nesbyrd. Mange tvivlede næsten på, at man kunne have været mere for­ nøjet over nyheden i Paris. Fransk- mænd blev stoppet på gaden af dan­ skere, der var ivrige efter at fortælle dem om de store nyheder. Når fransk- mændene gik på gaden, fortæller Grouvelle videre, smilede studenter­ ne indforstået til dem. En gammel mand, som Grouvelle aldrig havde set før, var endda kommet hen til ham under et stort menneskeopbud, hav­ de lagt sine hænder på hans skuldre og med et forunderligt ansigtsudtryk havde den gamle sagt: »I tapre fransk- mænd!« For den, som kender »den danske ligegyldighed og spagfærdig­ hed«, måtte alle disse små tilkende­ givelser forekomme meget forbavsen­ de. Småkårsfolk, småhandlende og ar­ bejdere havde i deres beskedne hjem

der afsagde domme uden appelmulig­ hed. I de følgende 372 måned blev næs­ ten 300 mennesker henrettet. Eng­ lænderne havde ikke i sinde at lade de indtrængende republikanske trop­ per få fingre i Toulons flåde og satte derfor ild til de franske skibe inden de sejlede fra byen den 19. december. Kaos herskede i byen. Tusinder af rædselsslagne toulonesere søgte at komme ombord på afsejlende engel­ ske, spanske og napolitanske skibe, for at undslippe de indtrængende re­ publikanske tropper. Omkring en ijer- dedel af byens befolkning flygtede umiddelbart efter den republikanske tilbageerobring. Som en sidste hævn over den oprørske by blev Toulon ved et dekret af 4. nivöse år 2 (juleaftens dag 1793) omdøbt til Porte-la-Mon- tagne .23 Nyheden når København Den dramatiske hævnterror overfor Toulons indbyggere kunne man na­ turligvis ikke vide noget om, da ny­ heden om byens tilbageerobring nåe­ de København ved årsskiftet 1793-94 og »vakte megen Sensation «.24 Den engelske gesandt kommenterer ned­ slået nyhedens modtagelse i Køben­ havn: »Nyheden om Toulons tilbage­ erobring nåede hertil med ilbud i tirs­ dags. Jeg må med beklagelse medde­ le, at den glæde nyheden skabte til­ syneladende var almindelig udbredt. På Børsen var jubelen i både ord og fagter fuldstændig utilbørlig og kun­ ne næppe have været overgået i et fjendtligt land «.25 P. A. Heiberg fattede pennen og skrev et hyldestdigt, der beskrev eng­ lænderne som en kræmmernation og sluttede med ordene »Leve de, der tog

12