HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Jan Ingemann Sørensen
de mere rolige omgivelser i Ballerup. Adfærdsmønstret mellem danskere og tyskere, som jeg tidligere kort har væ ret inde på, bedredes næppe i denne tid. Stemningen fra den nationale rejsning i 1848 var ikke glemt. Den gang krævede man de tyske svende sendt ud af landet. Barberfagets arbejdsforhold havde indtil Næringslovens vedtagelse væ ret uforandret fra det ene århundre de til det andet, men fordi det gam le fag på det nærmeste var indrettet med det formål at etablere selvstæn dig virksomhed, fik 1800-tallets be gyndende opdeling af den gamle hånd værkerstand i arbejdere og arbejds givere ikke umiddelbart nogen større social indflydelse på barberne. Derfor markerede barbersvendenes giftermål ikke nødvendigvis, som tilfældet var det i mange andre fag på dette tids punkt, at svendene havde opgivet at blive mestre. Derimod gik den øko nomiske krise i slutningen af 1850’er- ne ingen forbi. Mange selvstændige næringsdrivende måtte give op, og en omfattende arbejdsløshed bredte sig. Det førte til en iøjnefaldende udflyt ning fra København. Næringsfriheden blev til stor ska de for København, der efter 1857 var præget af en mager tid og mange men te, at Næringsloven havde en stor del af skylden herfor. Ikke mindst fordi den intet gjorde for at sikre de næ ringsdrivende mod lovens evt. ubeha gelige følger - mange måtte erkende, at de pludselig var blevet overladt til livets tilfældigheder .63 Ernst Wilhelm Kleins bosættelse og tilværelse i København i de første 10 år - fra 1853 til 1863 - afspejler op gangstiden 1855-57. Samtidig afspej ler den også krisen, der startede sent 1857 og nåede sit højdepunkt i vin
mål var en hjælp, for Klein var ble vet selvstændig og skulle også svare indkomstskat .59 Skattebogen for 1862-63 viser, at Kleins totale indtægt i løbet af 1862 var anslået til 500 Rdlr. og han der for var blevet pålagt at betale 36 Sk. i indkomstskat for hvert kvartal. Sammenlignes Kleins skatteoplys ninger med nogle af de øvrige skat teydere i Østre Kvarter på dette tids punkt, må den siges at ligge på et lavt niveau. Skomageren, guldsme den, kommisen, skolelæreren, politi betjenten, sejlmagersvenden og mu rersvenden lå på samme skattenive au som Klein. Fotografen derimod, hørte nok til en af tidens topscorere med en anslået indtægt på 8000 Rdlr. og en indkomstskat på 60 Rdlr. for hele 1862.60 I 1862 åbnede de 2 før ste forretninger i København med fotografiske artikler. Krise og forandring Familien Klein havde dårlig nok boet et halvt år i Laxegade, før de beslut tede at forlade København. Aprils flyt tedag, tirsdag den 21. april 1863, flyt tede familien til Ballerup .61 Det sid ste forehavende familien havde inden den forlod København, var at bisæt te den lille Hugo Albert, som kun blev et år og fem måneder før han døde af hjernebetændelse lørdag, den 1 1 . april 1863. 4 dage senere blev han bi sat fra Set. Petri Kirke .62 Den egentlige årsag til at familien Klein forlod København kendes ikke, men det kunne tænkes at 1860’ernes begyndende uro omkring Ejderpoli- tikken fik det ulmende tyskerhad til at blusse op, og at det muligvis har påvirket familien Klein til at flytte til
148
Made with FlippingBook