HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Jan Ingemann Sørensen

de mere rolige omgivelser i Ballerup. Adfærdsmønstret mellem danskere og tyskere, som jeg tidligere kort har væ­ ret inde på, bedredes næppe i denne tid. Stemningen fra den nationale rejsning i 1848 var ikke glemt. Den­ gang krævede man de tyske svende sendt ud af landet. Barberfagets arbejdsforhold havde indtil Næringslovens vedtagelse væ­ ret uforandret fra det ene århundre­ de til det andet, men fordi det gam­ le fag på det nærmeste var indrettet med det formål at etablere selvstæn­ dig virksomhed, fik 1800-tallets be­ gyndende opdeling af den gamle hånd­ værkerstand i arbejdere og arbejds­ givere ikke umiddelbart nogen større social indflydelse på barberne. Derfor markerede barbersvendenes giftermål ikke nødvendigvis, som tilfældet var det i mange andre fag på dette tids­ punkt, at svendene havde opgivet at blive mestre. Derimod gik den øko­ nomiske krise i slutningen af 1850’er- ne ingen forbi. Mange selvstændige næringsdrivende måtte give op, og en omfattende arbejdsløshed bredte sig. Det førte til en iøjnefaldende udflyt­ ning fra København. Næringsfriheden blev til stor ska­ de for København, der efter 1857 var præget af en mager tid og mange men­ te, at Næringsloven havde en stor del af skylden herfor. Ikke mindst fordi den intet gjorde for at sikre de næ­ ringsdrivende mod lovens evt. ubeha­ gelige følger - mange måtte erkende, at de pludselig var blevet overladt til livets tilfældigheder .63 Ernst Wilhelm Kleins bosættelse og tilværelse i København i de første 10 år - fra 1853 til 1863 - afspejler op­ gangstiden 1855-57. Samtidig afspej­ ler den også krisen, der startede sent 1857 og nåede sit højdepunkt i vin­

mål var en hjælp, for Klein var ble­ vet selvstændig og skulle også svare indkomstskat .59 Skattebogen for 1862-63 viser, at Kleins totale indtægt i løbet af 1862 var anslået til 500 Rdlr. og han der­ for var blevet pålagt at betale 36 Sk. i indkomstskat for hvert kvartal. Sammenlignes Kleins skatteoplys­ ninger med nogle af de øvrige skat­ teydere i Østre Kvarter på dette tids­ punkt, må den siges at ligge på et lavt niveau. Skomageren, guldsme­ den, kommisen, skolelæreren, politi­ betjenten, sejlmagersvenden og mu­ rersvenden lå på samme skattenive­ au som Klein. Fotografen derimod, hørte nok til en af tidens topscorere med en anslået indtægt på 8000 Rdlr. og en indkomstskat på 60 Rdlr. for hele 1862.60 I 1862 åbnede de 2 før­ ste forretninger i København med fotografiske artikler. Krise og forandring Familien Klein havde dårlig nok boet et halvt år i Laxegade, før de beslut­ tede at forlade København. Aprils flyt­ tedag, tirsdag den 21. april 1863, flyt­ tede familien til Ballerup .61 Det sid­ ste forehavende familien havde inden den forlod København, var at bisæt­ te den lille Hugo Albert, som kun blev et år og fem måneder før han døde af hjernebetændelse lørdag, den 1 1 . april 1863. 4 dage senere blev han bi­ sat fra Set. Petri Kirke .62 Den egentlige årsag til at familien Klein forlod København kendes ikke, men det kunne tænkes at 1860’ernes begyndende uro omkring Ejderpoli- tikken fik det ulmende tyskerhad til at blusse op, og at det muligvis har påvirket familien Klein til at flytte til

148