HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Nils Erik Andersen

De københavnske møller for­ svandt Ingen udvikling - selv nok så teknisk raffineret - kunne imidlertid holde til presset for afvikling og rydning af det der lå i vejen, da byen skulle ud af sine middelalderlige rammer. Voldene sløjfedes og derved forsvandt møller­ ne på voldene efterhånden, kun Ka­ stelsmøllen blev stående til idag. Og­ så foran voldene blev terrænet frigi­ vet af militæret til bebyggelse. De æl­ dre og temmelig tilfældige bebyg­ gelser, bl.a. foran Vesterport, lå der­ for nu - straks efter midten af 1800- tallet - i vejen for tidens store byg­ geprojekter. Så selv om Nybroemølleriet i Uden­ byes Vester kvarter (Fig. 3), både hav- Uanset denne og forskellige andre forbedringer gennem tiderne, var det økonomiske resultat for et mølleri helt afhængigt af, at der var vind. For at blive mindre afhængig af vejret, var der allerede tidligt i 1800-tallet en del københavnske møllerier, der supple­ rede sig med hestetrukne kværne, de såkaldte hestemøller. Nogle af disse møllerier blev med tiden de mest le­ vedygtige, idet udviklingen senere i 1800-tallet gjorde det muligt at erstat­ te kraften fra hesterundgangen med dampkraft og endnu senere med mo­ torkraft. Det blev fremtiden for de kø­ benhavnske møller, der overlevede og blev tilbage i byområdet. som man hidtil havde været henvist til (Fig.l og 2). Den første danske møl­ le med selvkrøger blev bygget på Ves­ terbro (i »nu-kvarteret« ved Vester­ brogade/Henrik Ibsens Vej) af Ole Winstrup i 1840’erne og fik navnet Mariaslyst .3

Fig. 1. N r Je r n lø s e M ølle ved H olbæ k. E t ek sem p el p å en stor h o lla n d sk m ølle uden selvkrøger. H atten d rejes m an u elt ved h jæ lp a f d en k ra ftig e b jæ lk ek on stru k tion (svansen), som h er ses fø rt n ed til g a lleriet, h v or m an m ed et sp il m an u elt k a n træ k k e i d en og d erv ed d reje hatten . D enne m ølle ud fly tted es ca.1 8 8 5 fr a sin o p rin d elig e p la c erin g p å H elm ers B a stio n (om tren t h v or P a la d stea te­ ret nu ligger) og g en op førtes i Nr. Je rn lø s e (Foto: N ils E rik Andersen ).

med et drev på en tandkrans øverst i mølleskroget, sørgede vindrosen for, at møllens vinger altid - uden indsats af mandskab - blev drejet op til vinden. Det var en betydelig forbedring i forhold til den omfattende brug af håndkraft ved krøgning med svans,

154