HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Nils Erik Andersen

fattede en hestemølle, en staldbygning samt et ældre forhus med kvist ud mod Vesterbrogade, lå på en parcel, der var opmålt til 18.642 kvadrata­ len. Hele ejendommen var i 1847 prio­ ritetsvurderet til 22.000 Rdlr. og as­ sureret for 18.000. Allerede i 1848 var der en ny besigtning, idet Madsen øn­ skede at bortforpagte møllen. Hvor­ når - og om det overhovedet blev til forpagtning eller om det allerede på dette tidspunkt måske endte med et salg - kan ikke fastslås ud fra det foreliggende materiale. Den 11. februar 1852 begæredes ejendommen imidlertid igen taxeret, idet ejeren (eller ejerne, som det re­ elt var) nu skal have opdelt den sto­ re parcel i 2 matrikelnumre, for at der kan laves en belåning. I denne forbindelse oplyses at hele ejendom­ men, der i 1847 var vurderet til 22.000 Rdlr., sidst er solgt for 16.000 Rdlr. Så nogen, sandsynligvis møller Mad­ sen, må have tabt penge, for han hav­ de i 1847 betalt sin broder 8.000 Rdlr. for ejendommen med den nedbrænd­ te stubmølle og bekostet en stor - helt ny - hollandsk mølle. Endvidere skriver vurderingsmænde- ne, at mølleriet, med et tilliggende på 8.962 kvadratalen, allerede d. 23.1.1852 er blevet fraskilt og overført til møl­ ler Peder Westerby mod betaling af 12.000 Rdlr. og at kun denne fraskil­ te ejendom (nu 47B) er genstand for besigtelsen til »Prioritets Efterret­ ning«. Den opnår vurderingen 13.000 Rdlr. til belåning. Den tilbageblevne stamparcel (nu 47A) er - ved de gen­ nemførte transaktioner — således er­ hvervet for 4.000 Rdlr., nemlig diffe­ rencen mellem 16.000 og 12.000 Rdlr. Matr. 47A’s videre skæbne er i denne beretning ikke fulgt op, idet mølleriet på matr. 47B er beretningens fokus.

seum (fig. 5. og 6 .), heller intet bil­ ledmateriale. Heldigvis er der en række beskri­ velser at finde i bygningsvurdering­ er .7 De væsentlige træk i møllens tekniske indretning er noteret efter­ følgende ved hjælp af citater fra dis­ se vurderinger, først og fremmest 1847-vurderingen: »Møllens ottekan- tige Muurfundament har en Høide af 7 Alen fra Sokkelen. Diameteren ef­ ter Fladerne [at forstå som afstanden melem to ottekantsflader over for hin­ anden] 16 Alen udvendig. Igjennem Fundamentet fører en Gjennemkjør- selsport, hvis Side Muure er en Sten tykke. Hattens Dreieindretning ere en ny Mekanisk konstruktion hvormed Dreiningen for Vinden skeer paa en meget hurtig og solid Maade, nemlig med et horisontalt liggende støbt Kamhjul hvorpaa Hatten hviler paa afdreiede Jernruller og tiener til at holde Kraften til Lasten. Omgangen er anbragt cirka 6 Alen over Muur- gesimsen. Møllen er beklædt med Bræder og tækket med Egespaaner. Windfangets diameter er 3672 Alen. Kamhjulet, Bomdrevet og [?]drevet er af Støbejern. Stjernehjulet er af Træ med fyretræs Ring og pommersk Tøm­ mer i Armene. I Møllen forefindes en Rhinsk Meelquern saakaldet 10 Spands, en Ditto 9 Spands, en Ditto 8 Spands, en Skalquern - engelsk Sandsten - 11 Spands, desuden 2’de Tromlesigter samt flere til Møllens Brug fornødne Maskiner, som alle dri­ ves med Møllens Maskineri. En Trap­ pe med Gelænder fører igjennem Møl­ lens 6 Etager«. Det skal dog bemærkes her, at de tre forskellige vurderinger angiver møllens tekniske data lidt forskelligt. Herom mere senere. Mølleriet, der som nævnt også om­

156