HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Nils Erik Andersen

have været i drift endnu i 1859, men givetvis har den været - om ikke kontraktligt så i hvert fald reelt - »dømt« til at sælges/flyttes/nedrives. Eftersom matriklen igen skifter ejer i 1860, er det nærliggende at forestille sig, at grunden - senest ved dette ej­ erskift - er blevet ryddet for møllen. Med det her skitserede forløb for matr. 47B, kan man egentlig godt fore­ stille sig, at møllen mod slutningen af 1850’erne helt bogstaveligt var ble­ vet »en møllesten« om halsen på ejer­ en. Den skulle væk fra den værdiful­ de grund, hvor den forhindrede byg­ geprojekter. Uanset at den få år inden var vurderet til en pæn pris, kan den derfor på dette tidspunkt meget vel have været til salg for nedrivning - om man så må sige - for enhver pris. Dette har naturligvis været kendt i møllerkredse og således også været kendt af mølleren Jørgen Nielsen fra Værebro nedre Mølle i Jyllinge. Den­ ne møller havde jævnligt sin gang i staden og drev storhandel på mange felter. Som nævnt i indledningen, blev en del møller solgt til nedrivning, flyt­ ning og nyopførelse. De havnede ty­ pisk langt ude på landet. Ikke så langt fra Jørgen Nielsens Væ­ rebro nedre Mølle - i helt landlige omgivelser - lå landsbyen Stenløse. Lidt tættere på Stenløse lå Værebro øvre Mølle. Da der blev fri næring i 1857, havde en tidligere ansat fra Væ­ rebro øvre Mølle - en såkaldt han­ delsbetjent - oprettet sit eget bageri med tilhørende landhandel i Stenlø­ se. Det havde landsbyen ikke haft tid­ ligere. Etableringen var således sket Bedre plads til nye møller på landet

A f dette synes at fremgå, at møller Westerby i 1854/55 har opnået en stor gevinst, selvom man naturligvis ikke kan vide, om vurderingsprisen på de 40.000 Rdlr. blev opnået. Fast står det imidlertid, at han købte for kun 12.000 Rdlr.. Ejendommen med en mølle - sær­ skilt ansat til 10.000 Rdlr. i 1854 - blev altså i 1855 købt af møller Holm. Han fortsatte måske - måske ikke - med møllerivirksomhed et stykke tid, men i hvert fald videresolgte han - som allerede nævnt - matriklen året efter til en køber uden for møllefaget, en Captainløitnant. Det fremgår der­ af, at Captainløjtnanten betalte skat­ ten til kæmneren 1856-60. At mølle­ riet under dette forløb på en eller an­ den måde fortsatte, er sandsynligt. Det fremgår af møllerlaugets proto­ koller, hvor en møller Schütte er den sidste Nybroe-møller der omtales .9 Han ansætter den 29. oktober 1856 en ny møllersvend! Man tør nok tro, at når han an­ sætter en møllersvend så sent i 1856, har møllen været i drift mindst et halvt til et helt år derefter. Om Schüt­ te har været forpagter for Holm eller Langemark eller selv ejet Nybroe Møl­ leri er ikke fundet oplyst. Mest sand­ synligt er måske, at han har haft en forpagtning i perioden, hvor ikke-fag- manden Langemark var eneejer af ma­ triklen, idet Langemark som nævnt betalte skatten for matr. 47B. Da møl­ leriet var relativt nyt og derfor må ha­ ve været brugbart, har det - så længe det fandtes —kunnet optjene en for­ pagtningsafgift til sin ejer. Oplysning­ er om byggeprojekter i disse år fore­ ligger på Københavns Stadsarkiv kun frem til og med 1859. Man kan ikke konstatere noget byggeprojekt på 47B i årene frem til 1859, så møllen kan

158