HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Hjortens flugt fra apoteket

kvinden »Anne Abbætekers« opregne­ des i en navneliste knyttet til bager­ nes gildeskrå;2 om hun var apoteke­ rens kone eller enke vides ikke. Næ­ ste udsagn stammer fra et skøde 1465, hvor »mester Johan apteker« havde en grund vest for Rosengaarden.3Det var den senere matr. nr. 48/1689 i Klædebo Kvarter. At han selv dyrke­ de sine urter ses af, at hans store ha­ ve siden omtaltes i Nørre Kvarter mellem overløbsrenden og Gamle Raadhusstræde (nuværende Studie­ stræde), matr. nr. 77-83, 294- 298/1689.4 Også fra de kommende år haves ud­ sagn om apotekere,5men om et egent­ lig apotek haves først underretning fra slutningen af det 15. århundrede, og det vides ikke, hvor det lå. Den første kendte bevilling blev i 1514 gi­ vet til Hans Apoteker, og det be­ kræftes af denne, at han havde haft en forgænger Willem på Amager Torv, matr. nr. 19A/1689, Frimands Kvar­ ter; måske var denne Willem identisk med Christian 2.s apoteker Dionysi- us Willumsen, som kongen havde for­ strakt med penge netop for, at han kunne oprette et apotek.6 Hans’ va- resortiment indskrænkede sig ikke til de rent medicinske miksturer, også klaret (krydret rødvin) og stødt krudt indgik.7 Frederik 1. søgte at få apotekere til landet, men mødte modstand hos Rigsrådet; større held havde derimod de fra reformationsårene så velkend­ te Poul Helgesen, Christiern Peder­ sen og Henrik Smith qua deres skri­ bentvirksomhed,8 og langsomt men støt vandt det privilegerede apote­ kervæsen fodfæste. På Amager Torv oprettedes et nyt apotek i 1536 til afløsning for det hid­ tidige; bevillingen blev givet til Johan

Dich, der var hjemmehørende i det halve af det store stenhus i Højbro­ stræde, matr. nr. 71/1689, Strand Kvarter,9 hvorfra Ambrosius Bog­ binder havde drevet sin skadelige virksomhed under Christian 2. - dét hus, som under omdannelsen af Høj­ bro Plads for føje år siden dukkede frem fra glemslens dyb. Blandt de miksturer, Dich forhandlede, var det siden 1528 kendte, nye universallæge­ middel Aqua Vita,10som inden for en snes år i den grad vandt smag hos folk flest, at den blev anvendt gan­ ske som nutildags. Herefter kan hver eneste privillegerede apoteker opreg­ nes fremover.1 Til hvor stor nytte de var er svært at sige, for apotekerne var langt fra altid i ordentlig stand. Frederik 2. havde derfor sin egen hofapoteker, og denne Antonius Preuss’ fortjeneste var det, at den første visitats blev gennemført i 1569, samme år som han var udnævnt. Konklusionen på hans eftersyn hos apoteker Willum Uno i Højbrostræde var, at der herskede »stor brøst«; mange varer, som burde forefindes, manglede, og atter andre var så gamle, at de ikke var tjenlige til noget som helst. Fra 1572 var der 2 apoteker i sta­ den, idet der foruden nævnte Højbro­ strædeapotek også indrettedes ét i en gammel gård mellem Læderstræde og Stranden på matr. nr. 15/1689, Strand Kvarter. Det følgende år gaves bevil­ ling til et tredje, men det blev ikke etableret. Det var dog langt fra alle byens indvånere, der havde råd til at handle på apoteket, men de klarede sig så hos de såkaldte »fuskere«, der er kendt fra omkring 1574, og som karakteriseredes ved ikke at have lært metier’en.12 Herefter gik det fremad, og der kom 165