HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Ulrik Langen

Faktisk havde hotellet taget navn ef­ ter den fornemme selskabsklub, der var et kendt tilholdssted for mange udenlandske diplomater .32 I klubbens love hed det, at man kun kunne blive medlem og få adgang til klubben ved dennes generalforsam­ ling - undtaget var dog »Ministrene for de fremmede Hoffer, Chargés d’- Affaires og Legations-Secretairene«, der »blive antagne uden Vurdering fra den Dag, de forestilledes ved Hoffet «.33 At franskmændene - og deres danske medarrangører - valgte at holde de­ res fest netop dér, kunne næsten kun opfattes som en provokation eller uti­ dig triumferen overfor især den eng­ elske legation. Den symbolske di­ mension var ikke til at tage fejl af. Indbydelser blev trykt og sendt ud til mere end 50 københavnske fami­ lier .34 Eller »hele handelsstanden i denne by«, som en stødt Daniel Hai- les bemærkede .35 Under den i manges øjne forargelige overskrift »Frihed, lig­ hed, broderskab« blev der indbudt til dans og souper for at fejre Toulons tilbageerobring. Ballet skulle finde sted fra kl. 18, fredag den 17. januar 1794. Invitationen var underskrevet af kommissærerne Aubry, Duveyrier, Castéra og Delamarre. Grouvelles navn var ikke at finde på indbydelsen. Man engagerede balletmester Antoi- ne Bournonville til i forvejen at lære de danske festdeltagere nogle franske kontradanse, der på dette tidspunkt ikke var kendte i København. Fransk­ mændene ville nemlig gerne have lej­ lighed til at danse nogle af deres eg­ ne danse, når nu det var dem, der af­ holdt ballet. De forberedende prøver blev afholdt hos grosserer Erich Erich- sen. Hele dette menageri blev for meget for den engelske gesandt Daniel Hai-

af Københavns indbyggere var i hans øjne smittet af den demokratiske ånd. Derfor kunne det næsten ikke undre, at der var folk, som uden at rødme havde udstillet deres begejstring ved at deltage i glædesorgier med fransk- mændene .28 Ballet Det var ikke kun i de folkelige kred­ se, at nyheden bragte glæde. For en del handelsfolks vedkommende kun­ ne man glæde sig over de republi­ kanske hæres sejr af økonomiske grunde. Inden nyheden om tilbage­ erobringen havde man været meget optaget af hele Toulonsagen. Det vil­ le nemlig gå mod danske handelsin­ teresser, hvis englænderne fik fod­ fæste i Middelhavet. Men tiltroen til de republikanske tropper var udbredt. I en af Københavns førende klubber havde medlemmerne væddet om, hvor vidt republikanerne ville sejre over oprørerne inden årets udgang. 54 per­ soner havde satset på republikansk succes inden 1. januar, mens kun 4 havde væddet modsat .29 Den franske kommissær Delamar- re havde desuden lovet, at de franske republikanere i København ville af­ holde et bal, så snart Toulon var gen­ indtaget af de republikanske tropper .30 Da tilbageerobringen var en kends­ gerning, gik man i gang med forbe­ redelserne. Lokaler blev lejet på Raus etablissement, d’Angleterre, på hjør­ net af Vingårdsstræde og Reverents- gade .31 Stedet var almindelig brugt til større selskaber, og der var på over­ fladen ikke noget galt i at leje sig ind netop på d’Angleterre. Men ud over de almindelige selskabslokaler havde Den engelske Klub til huse hos Rau.

14