HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Hjortens flugt fra apoteket

1758.18 I Vesterbroforstaden åbnedes apotek i 1795. Hermed er vi i den lille gennem­ gang endelig nået frem til det apo­ tek, som skal behandles nærmere her: »Hjorteapoteket«. Det udmærkede sig ved at være det første, der blev ind­ rettet efter ganske bestemte retnings­ linier, der var nedfældet af apoteke­ ren selv, og som foreløbig har haft gyl­ dighed i 2 århundreder. Disse var selv­ sagt baseret på erfaringer og ikke frit opfundne til lejligheden. Apoteket lå på grænsen mellem det gamle København og Nykøbenhavn i Gothersgade og var straks fra begyn­ delsen hypermoderne. I mangfoldige år forblev »Hjorteapoteket« her, men i 1960’erne stod det klart, at tiden var inde til at nedlægge det. Siden har lo­ kalerne givet rum for adskillige res­ taurationer af forskelligt tilsnit, hvil­ ket næsten uundgåeligt har udvisket alle spor. Husets facade udmærker sig dog ved at være næsten uændret si­ den opførelsen, og den derpå tronen­ de hjort kan stadig vække minder til live om fordums fine apotek. Ejendommens forhistorie Først med Christian 4.s storstilede planer om udvidelse af København i østlig retning med en helt ny bydel, den såkaldte Sankt Annæ Stad eller - som man senere har kaldt den - Nykøbenhavn, blev der byggegrunde på det, der hidtil havde været den østre volds område. Øster Vold blev nedlagt 1647, og så var der principi­ elt mulighed for at tage området i be­ siddelse. I praksis var det ikke så nemt, thi det var ikke bare sumpet område, men ligefrem endnu fyldt med store vandhuller, som de kom­

mende grundejere selv skulle sørge for at fylde op. I 1646 havde Anne, enke efter me­ stersmed på Holmen Anders Bent- zwinger, fået skøde på »et støke jord och platz« ved møllebakken som er­ statning for have og nedbrudte boder uden for Nørre Port; her på denne del af Købmager Kvarter, matr. nr. 173/1689, måtte hun gerne opføre nye boder.196 år senere fik hun endnu en strimmel længere mod øst, da Ny Kongensgade, som Gothersgade deng­ ang hed, var anlagt. Snart efter lod hun da også opføre nogle boder,20 og i midten af 1650’erne overlodes hele grunden til de tre søskende Hans, Su­ sanne og Wilchen Ribolt; sidstnævn­ te havde i forvejen skøde på området lige syd for Store Regnegade.21 Kort efter århundredskiftet udpar- cellerede Wilchen Ribolt grunden,2 men beholdt selv litra FG, som var den del, der vendte mod Gothersga­ de. På hjørnet mod Store Regnegade havde han bygget sig en gård »med en del værelser i« på litra F. Hoved­ parten af sin nye gård udlejede han til enkefru Anne Maria Heidemann.23 Ribolt var kongelig hofskildrer og havde bla. udsmykket en del af Ro­ senborg Slot foruden at have udført talrige portrætmalerier og restaure­ ringer.24Han havde tillige været med til at gøre forsøget på at få etableret et kunstakademi i København i 1701.25 Efter hans død under den store pest­ epidemi i 1711 giftede enken sig at­ ter, denne gang med kirurg Martin Labes, hvorved ejendommen overgik til ham. I september 1725 frasolgte Labes li­ tra G til stadsadjudant, kaptajn Claus Barfoed.26 Denne del svarede til det senere matr. nr. 138/1755 eller 336/ 1806. 167