HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Kirsten Lindberg

Bebyggelse i Gothersgade

I 1746 solgte Barfoed gården, og der synes at have været forskellige ejere i de kommende år.31 Det følgende år er i skattemandtallet for 1747 angi­ vet »båndfabriqeur« Perret,32 og for 1752-1753 blev tømmermand Jacob Larsen angivet som bosat der, men det fremgår ikke, om han var husets ejer.3 I juni 1753 overgik skødet til su- percargo Lyder Schilderup,34som flyt­ tede ind og i 1758 udlejede kælderen til en Johan Kegel, som var så fattig, at han ikke kunne beskattes.35 Der findes ingen beskrivelser af ejendom­ men fra Schilderups tid, men på Ged­ des Kvarterkort kan haveanlægget ses. Med forbehold for, at der var ta­ le om en signatur, bestod det af et re­ gelret anlæg mod gaden med et par store gange gennemskærende bedene som et kors og mod bagskel en mere irregulær plads med træer.36 Geddes eleverede plan af byen fra 1761 viser ganske rigtigt et trefløjet byg­ ningsanlæg med sidebygningen lig­ gende langs haven og med gennem­ gang i forhuset i modsatte side. Kontrollør Jens Frost overtog ejen­ dommen kort efter indgangen til 1769 formedelst 6.000 Rdlr.37Året forinden var der foretaget en fornyet brand­ taksering, som i detaljer løfter sløret for, hvordan bygningerne var indret­ tet. Det blev da afsløret, at kvisten i forhuset var gennemgående til går­ den, hvilket dog også fremgår af Ged­ des ovennævnte byplan. Desuden ses, at der var portgennemfart i 2 fag, hvorfor kælderen naturligvis kun strakte sig over de resterende 5 fag; den var i øvrigt indrettet med bolig omfattende forstue, stue, kammer, vaskekælder, pakrum og folkekammer med nedgang fra gården; eftersom der intet køkken hørte til, må madlav­

Barfoeds nyerhvervelse havde hidtil blot været have foruden plads med træer, men det skulle snart blive an­ derledes. Han bebyggede hurtigt den nordlige del og lod den sydlige hen­ ligge som havegrund endnu en tid.27 I 1728 rykkede han ind med kone, 3 børn og tyende; dette sidste talte 3 karle og 3 piger. Kælderen udlejedes til høker Olluf Pedersen. Barfoed var velstående nok til at kunne låne an­ dre penge, selv om han netop havde bygget hus; således havde han pant i matr. nr. 76/1689, Klædebo Kvarter, i Friederichsborggade.28 Barfoed var så heldig, at hans nye gård lige akkurat undgik flammerne, da den store ildebrand i 1728 gjorde sig til herre over mere end halvpar­ ten af den gamle stad. Det var dog tæt nok på til, at han utvivlsomt har været overordentlig nervøs i de 3 da­ ge, hvor den røde hane herskede, og det var da også kun på grund af ned­ rivning af nabohusene, at han klare­ de frisag.29Da der kort efter blev mu­ lighed for og pligt til at lade ejen­ dommene brandforsikre, kontaktede han Kiøbenhavns Brandforsikring. I marts 1733 mødte derfor 3 repræ­ sentanter for det nystiftede selskab op og vurderede hans gård. Den bestod af et grundmuret gade­ hus i 7 fag med fuld kælder og 2 eta­ ger samt en 3-fagskvist derover. I til­ knytning hertil var et bindings­ værkssidehus i 6 fag med 3 etager og kvist over 3 fag; nederst heri var stald i de 3 fag. Endelig var der et 9 fag stort tværhus, ligeledes af bindings­ værk i 3 etager med halvtag og også her en 3-fagskvist. I alt fandtes 9 jernkakkelovne i huset, og der var indlagt pumpevand.30

168