HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Kirsten Lindberg

Nyt hus i den byggelystne periode Selv om ejendommen ikke blev berørt af Københavns anden store ildebrand i 1795, blev der alligevel nybygget kort efter. Man kan forestille sig, at den megen byggeaktivitet, der fandt sted overalt, smittede af, men årsagen var nok så meget at finde i det ejerskift, der fandt sted i år 1800. Hofkirurgus Alexander Kølpin var nemlig død, og derfor blev ejendommen solgt til apoteker Nicolai Tychsen; skø­ det udstedtes 22. december.46 7 uger forinden var ejendommen gennemgå­ et af brandforsikringens mænd,47 og derfor vides, at det var en vel vedli­ geholdt og solid ejendom, apotekeren erhvervede sig, selv om både sidebyg­ ning og baghus betegnedes som gam­ melt og var blevet lavere vurderet end tidligere, skønt der var foretaget grundmuring af tværhusets facade; til gengæld var forhusets vurdering sat op, således at forskellen totalt kun var 100 Rdlr. i forhold til 1769. Det eneste, det var gået tilbage med, var haven, som simpelt hen ikke læng­ ere eksisterede, men blot henlå som en tom byggegrund; det var ganske sikkert denne del, der i høj grad hav­ de fristet Tychsen, for han lod den nemlig bebygge med det endnu stå­ ende hus og indrettede der det nye Hjorteapotek efter de retningslinier, han selv anså som ideale. Forinden nybygningen havde apo­ tekeren indsendt et andragende til stadsbygmester Meyn, sådan som det var påkrævet. Den 19. juli 1800 skrev Meyn derfor til Magistraten med den­ ne ordlyd: »Underdanigst Promemoria. Efter vedfølgende Tegning agter Hr. Tyksen i Gottersgade No 138 at op­ føre en til alle Sider grundmuret byg­

side- eller baggården, og endelig var der haven med lysthus. Værdien af hele herligheden ansloges til 8.000 Rdlr., så Frost gjorde åbenbart en god forretning.41 Sundhedens fremme Fra 1775 og i nærved et par hundrede år blev det sundhed og sygdomsbe­ kæmpelse, som fik hjemsted i ejen­ dommen qua ejere og beboeres er­ hverv. Det begyndte med, at justits­ råd og hofkirurgus Alexander Kølpin i december fik skøde på ejendommen,42 hvis have nu var forsynet med flere statuer på postamenter; for hele her­ ligheden erlagde han 7.000 Rdlr.43Han flyttede straks ind i huset. I kælde­ ren boede melhandler J. F. Schafer/ Schæffeler, som siden afløstes af søn­ nen. I årene indtil 1789 boede oberst Witten andetsteds i huset.4 Kølpin var endvidere professor ved det Kongelige kirurgiske Akademi, blev i 1782 doktor og helligede sig sin gerning i en sådan grad, at han for­ blev ugift, hvorfor han havde en hus­ holderske Anne Sotmann hos sig til at sørge for ordentlig afvikling af dagen. Folketællingen fra 1787 viser, at der i huset tillige boede kirurgisk amanuen­ sis Johan Heinrich Christian Foldtmar, Johan Friedrich Feldtman, der var »compr. Chirurgi« ved prins Frederiks regiment, og så tyendet bestående af en tjenestepige, en kusk og en gårds­ karl. I kælderen boede fortsat Jacob Friedrich Schaffer, der nu kaldte sig thehandler, hvad der var finere end mel­ handler, sammen med sin kone, en 9- års dreng, de havde taget til sig, en tje­ nestepige og så den bedagede, loge­ rende oberst på den rigelige, kongeli­ ge pension af 1.000 Rdlr. årligt.45

170