HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Hjortens flugt fra apoteket

gårdsiden måtte nøjes med et par simp- lere, altså af facon som taskekviste. Vinduerne var naturligvis med træ­ rammer og hvidt glas, sågar store ru­ der overalt, ligesom der også var bå­ de blikrender under tagene og trom­ lerender til nedløb. Der blev 2 indgange til ejendom­ men, dels til forstuen, dels til apote­ ket. Den sidste var den fineste. Mens forstuen længst mod nord måtte nøj­ es med en 6-trinstrappe med vange af bornholmersten, fik apoteket en for­ nemmere opgang med 6 stentrin med »gevænder« eller gerichter omkring og et såkaldt konsolbåret styrts med ge­ sims og rund fronton over, alt af born­ holmersten. Styrtset eller skuret skul­ le tage af for himlens væde og i øv­ rigt vise, at man var med på det sid­ ste nye inden for arkitekturen. Gan­ ske vist var skure et gammelkendt fænomen i det københavnske bybille­ de, men de havde tidligere været no­ get enklere og som oftest i træ, men i nyklassicismen blev de i den grad kendetegnende for den klassisk in­ spirerede arkitektur, at man er nær­ ved at kunne datere bygninger fra ti­ den efter 1795 netop på grundlag af skurene.51Inden 1810 erstattedes fron- tonen med den liggende hjort,52 som endnu ses og er et så talende vid­ nesbyrd om apotekets navn. Apote­ kerne flest havde jo traditionelt haft navne med relation til dyreverdenen: Elephant-, Løve-, Svane- og så En­ hjørning-, som man dengang mente var et virkeligt dyr. Kælderskillerummene blev opmu- rede, så de kunne bære vægten af eta­ gerne ovenover. For- og sidehuskæl­ der var sammenhængende, og der var kun tale om indretning til opbeva­ ringsbrug - eller som man dengang sagde: til husets nytte.

Væggene i etagerne blev derimod udført af bindingsværk. Hovedtrappen placeredes i forstuens bageste del og fik sprossegelænder og udkehlet hånd­ greb; der var naturligvis pudset under loft og løb, og væggene marmoreredes - altså et ganske præsentabelt trap­ perum, som der da også er hæget om gennem tiderne. Også i første fag af sidehuset var der trappe. Rumdisponeringen fremgår af re­ konstruktionstegningerne, så her nævnes blot, at det var den vanlige »gårdindretning«, som fandt sted, selv om det egentlig var et hus, der var opført;53det betød, at boligens køkken placeredes i sidehuset, idet dette var det mest private. Det var veludstyret med åben skorsten med jernanker og -plader i fyrstedet, 3 komfurer (ko­ gesteder) og en lille, muret konditor­ ovn med jerndør og -rist. Der var ret- terbænk (køkkenbord) med skabe under, hylder og tallerkenrækker på de hvide vægge, stenvask og gibset loft; gulvet var af brædder, men selv­ følgelig med mursten foran fyrstedet, så udfaldende gløder ikke skulle kun­ ne anrette skade. Det bageste side­ hus på den anden side af trappe­ gangen hørte med til apoteket. I stueetagen var et par værelser, men ellers var opholdsrummene pla­ ceret på salsetagen. Langt hovedpar­ ten af opholdsrummene var smukt ud­ styret med gibsede og vandfarvede­ korerede lofter, havde pillepanel på vinduesvæggen, skodder i gadesiden i nederste etage, brystpanel på øvrige vægge med lærredsbetræk ovenover, hvilket var malet og indfattet i friser med malede lister over. Somme ste­ der fandtes tillige dørstykker. Gulve­ ne var af brædder, og flere af ovn­ pladserne var marmorerede og med blikplade på gulvet under ovnen. Dø­ 173