HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Toulonballet i København 1794

les. Festligholdelsen af Toulons gen­ erobring var en hån mod englænder­ ne. Og som en neutral magt kunne Danmark ikke tillade den slags ma­ nifestationer. Derfor henvendte Hai- les sig til Bernstorff for at klage over afholdelsen af festen og fremhævede, at det var på sin plads, om den dan­ ske regering skred ind overfor en så utilstedelig festivitas. Endnu en gang viste Hailes sig fra sin harcellerende side, men denne gang var der mere rimelighed i hans protester. Man kan desuden forestille sig, at Hailes har set episoden som en lejlighed til at sætte Bernstorff på en prøve. Hvis ik­ ke Bernstorff skred ind over for af­ holdelsen af denne republikanske sejrsfest, ville Hailes kun blive yder­ ligere bekræftet i sine formeninger om Bernstorffs partiske dispositioner. Bernstorff rettede henvendelse til Grouvelle for at få ham til af stoppe arrangementet .36 I et brev skrev han, at det var kommet ham for øre, at Grouvelle planlagde en fest for at fej­ re republikkens militære sejre, at mange københavnere ville deltage og at de var inviteret i friheden, lighe­ den og broderskabets navn. Da Bern­ storff anså Grouvelle for at være en klog mand, som han skrev, ville franskmanden nok kunne indse, at et sådan arrangement ville kompromit­ tere den danske regering. Og hvis ik­ ke det var Grouvelle selv, der stod bag arrangementet, men derimod de fran­ ske kommissærer, bad Bernstorff Grouvelle om at tale med sine lands­ mænd og sørge for, at festforbere­ delserne blev indstillet. Bernstorff ret­ tede altså henvendelse direkte til Grouvelle, selvom Grouvelles navn ik­ ke figurerede på invitationen. Måske mente Bernstorff, at det måtte være Grouvelle, der stod bag festen - eller

i det mindste havde sanktioneret dens afholdelse .37 Selv var Grouvelle klar over mod­ standen mod festplanerne. De fjendt­ lige landes udsendinge havde gjort, hvad de kunne for på den mest af­ skyelige måde at stille sig i vejen for festlighederne. Og nu så det endda ud til, at Bernstorff havde ladet sig over­ tale af republikkens fjender til at af­ lyse arrangementet .38 Sådan vurdere­ de franskmanden sagen. Men mon ik­ ke det snarere var Bernstorff selv, der søgte at holde ligevægt mellem Fran­ krigs venner og fjender i København? En fest som det forestående Tou- lonbal ville være et tungt lod i de franskvenliges skål. Neutralitetens balancegang kunne ikke tåle en så stor indrømmelse til den ene af si­ derne. Hvad Bernstorff selv mente om Hailes og hans protester, om Toulon­ ballet, kommissærerne og deres dan­ ske venner betød ikke meget. Derimod var ligevægten altafgørende for mi­ nisteren. Men ligevægten var ikke kun et ministerielt anliggende. I føl­ ge Bernstorffs tankegang forbrød de mange københavnske familier, der vil­ le deltage i ballet, sig mod neutrali­ teten .39 Ved at deltage i festligheder­ ne ville man åbenlyst fraternisere med den ene side. Det gik ikke. Aflysningen Det ser ikke ud til, at Grouvelle har haft held - eller lyst - til at stoppe ballet ved egen hjælp, selvom han dog havde oplyst kommissærerne om den danske regerings betænkeligheder i forbindelse med arrangementet .40 3 dage før ballet skulle stå, rettede Bernstorff via politimesteren henven­ 15