HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Kirsten Lindberg

sig over hele 3 år, idet der var man­ ge kreditorer. Største tilgodehavende havde et tysk drogefirma, som skyld­ tes ikke mindre end 5.000 Rdlr., hvil­ ke skulle afdrages over 5 år fra op­ gørelsestidspunktet. Totalt set var der gæld i ejendommen, men alligevel tur­ de den unge Tychsen godt binde an med geschæften. Samtidig med boafslutningen fik han bevilling til at drive apotek selv, og derefter købte han boets apotek for 28.000 Rdlr.60Skødet fik han den 27. april 1818. Man kan i pantebøgerne se, hvorledes han gradvis kom ud af gælden, idet den ene post efter den anden blev slettet.61 Der havde naturligvis været udlej­ et en del af ejendommen, og af hus­ registrene fremgår til hvem, men ik­ ke utvetydigt fordelingen i det gam­ le og det nye hus. Det må dog anses for troligt, at moder og søn selv be­ boede det nye. I 1807 havde Doctor Fahrendahl læderudsalg i kælderen,62 men snart efter synes lejerne at ha­ ve været prominente folk; der var så­ ledes i 1809 professor i astronomi, ma­ tematik og fysik Th. Bugge og den­ nes slægtning M. Bugge, førsteobser­ vatør ved det astronomiske observa­ torium foruden sekondløjtnant i Sø­ etaten H. G. Garde. 4 år senere var der en købmand og en skibskaptajn i det gamle hus og en købmand samt en dansemester i det nye. Siden kravlede lejerne lidt ned ad rangstigen, der tilkom en forhandler af mel, gryn og papir, en hesteudlej­ er (det må have været i det gamle hus, som både havde portgennemfart og stald) og en glarmester omkring tiden, da junior blev herre i huset. I midten af 1820’erne rykkede blik­ kenslagere og hørkræmmere, en sko­ mager og enkelte militærfolk af lave­

I etagen ovenover laboratoriet var der magasinrum med reoler med 197 skuffer og disk med 48 skuffer. Væg­ gene var her forsynet med pille- og brystpanel, loftet gibset og malet, gul­ vet af brædder; under vinduerne fand­ tes et dobbelt skab.57 De opbevaringsbeholdere, som nød­ vendigvis skulle til, blev naturligvis ikke beskrevet, men der er bevaret nogle krukker fra apoteket. De var af porcelæn og fremstillet på Den Kon­ gelige Porcelainsfabrik; formen var rund med en lille indsnævring om­ kring foden og toppen, hvor overbin­ ding kunne finde sted. En diskret, på- malet bort prydede fodranden, og en bladranke afsluttet opadtil med sløj- feopbundet roset omkransede teksten, der angav indholdet.58Typen var ba­ rok, men apotekerkrukker har nu og­ så altid været af et eget »altmodisch« tilsnit. Enken og juniors hus Selv om Nicolai Tÿchsen ikke fik me­ gen glæde af sit nye apotek og labo­ ratorium, var det ikke spildte kræf­ ter og penge, han havde investeret. I første ombæring fik enken Sørine Henriette nemlig ved kongelig bevil­ ling ret til at sidde i uskiftet bo og fortsætte driften af apoteket mod an­ tagelse af en bestyrer, der havde de nødvendige faglige kvalifikationer.59 Nicolai og Sørine Henriette havde en søn Johan Lorentz, som var født i 1789 i Kongsberg, og han trådte i sin faders fodspor og uddannede sig inden for pharmacien. I 1809 fik han sin ek­ samen, og straks derefter antog mo­ deren ham som bestyrer. Tillige blev han bobestyrer og kom således i 1814 til at stå for afviklingen, som strakte

176