HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Kirsten Lindberg

de den enlige musiklærerinde Nicoli­ ne Sporon over. På 2. sal residerede en enkefrue med et par voksne, ugif­ te børn og et par logerende, bl.a. en kun 25-årig kontreadmiral. På 3. sal boede portrætmaler Just Jean Chri­ stian Holm sammen med et par æl­ dre enker, et yngre søskendepar og en tjenestepige. Det er værd at lægge mærke til, at læredrengen i kælderen hed Fritz Wil­ helm Barnsten, for selv om han ikke på dette tidspunkt med sine blot 16 år var regnet for noget særligt, så skulle han siden få betydning for hu­ set.71 Baht skrev testamente i 1849, og det kom hans kone til at nyde godt af, thi det indebar, at hun i sin en­ kestand fik lov at sidde i uskiftet bo; det blev aktuelt i 1860, da urmage­ ren havde afsluttet sin tid på jord.72 En virksomhed at være stolt af Apoteket var efter Glahn overgået til Harald Alfred Fedor Piper, som ikke var ukendt med stedet, eftersom han i 2 år fra 1843 havde været ansat dér som assistent. Siden var han rykket lidt rundt omkring, men i tiltro til at opnå egen bevilling købte han af Glahn 1. april 1849 for 70.000 Rdlr. sin gamle arbejdsplads, og mindre end 3 uger efter opnåede han i en alder af bare 26 år lykkeligvis da også at få tilladelsen til fortsat drift af Hjor­ teapoteket.73 Han var en effektiv mand og gik fluks i gang med at foretage forbed­ ringer, så allerede i 1850 kunne han anmode om at få foretaget en ny brandtaksering. Besynderligt nok an­ førtes han som ejer af hele ejendom­ men, men det var nu kun apoteket,

vise fik i november samme år bevil­ ling til at hensidde i uskiftet bo, men den indebar ikke som for svigermo­ deren i sin tid, at hun fortsatte apo­ teksdriften, rimeligvis fordi der ikke var en søn i færd med at uddanne sig som apoteker. Så hun averterede straks apoteket til salg, og i april 1842 købte Constantin Johan Glahn for­ medelst 41.000 Rdlr. Glahn kom fra Sorø, hvor hans fa­ der var den lokale apoteker; han var kun 29 år, da han i april 1842 fik sin bevilling, og han blev ikke gammel i gårde, valgte allerede efter 7 år at sælge, men havde dog forinden fore­ taget en restaurering af selve apote­ ket, som havde været så moderne, da det blev bygget, men som nu så småt begyndte at halte bagud.68 En beva­ ret regning viser, at Glahn straks køb­ te 124 nye krukker i 3 størrelser og 26 sirupskander, alle med signatur, dertil 86 blanke krukker i 2 størrelser. Leverandøren var Den Kongelige Por- celainsfabrik.69 Der havde for Glahns vedkommen­ de aldrig været tale om selv at bo­ sætte sig i ejendommen, og det var da også kun apoteket, han havde købt, ikke hele ejendommen. Huset havde i stedet kaptajn og urmager Johan Ferdinand Baht købt for den sum af 19.352 Rdlr. Skødet blev udstedt i ja­ nuar 1743.™ Baht flyttede ind i stueetagen sam­ men med sin hustru Christine Marie, deres børn, som begge betegnedes som kandidater ved folketællingen i 1845, en urmagersvend og en tjenestepige. Børnene var 22 og 16 år, og den yng­ ste var en pige, så kandidattitlen var ekstremt usædvanlig. Kælderen var på denne tid udlejet til en hørkræmmer med kone, lære­ dreng og karl. Hele førstesalen råde­

178