HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Hjortens flugt fra apoteket

var begge afsluttet opadtil med en mahogniplade, og det var således nu et lidt mørkere og mere alvorstungt interiør, der prægede apoteket. Der var udspændt elektriske lystråde, som det hedder i beskrivelsen, altså el-led- ninger, så man forstår, at det var et virkelig moderne og avanceret sted at gæste. Det bageste sidehus var tilsvaren­ de moderniseret. Laboratoriet var ble­ vet oliemalet overalt, gulvet var be­ lagt med asfalt, og der var selvsagt foretaget løbende fornyelser af de tekniske apparater. Foruden chokola­ degryden vidnede nu en lakridspresse om, at datidens slikbutikker stadig var en del af apotekerne. Til de me­ re alvorlige dele af virksomheden hør­ te et stinkskab med glasdøre, så den kemiske virksomhed kunne foregå uden, at apoteker og assistenter fik åndenød. Materialekammeret ovenpå var ble­ vet forsynet med reoler med glasska­ be og skuffer og en disk med ege­ træsplade og skuffer. Under det nye­ re sidehus var udgravet en jordkæl­ der med trælemme over nedgangen.82 Da denne beskrivelse fandt sted, hed apotekeren ganske vist stadig Pi­ per, men til fornavn Hermand Georg Wilhelm. I 1880 var nemlig gamle Pi­ pers 22-årige søn blevet ansat hos sin fader som assistent, og da han hav­ de trådt sine pharmaceutiske bar- nesko, købte han 1. november 1889 apoteket for 140.000 kr., idet Dan­ mark nu var gået over til Kronen som møntfod. På det tidspunkt havde han faktisk allerede i et år været den dag­ lige leder. Den følgende måned fik han sin bevilling og var da sikret sit ud­ komme resten af livet. Efter ham førte enken apoteket vi­ dere med bestyrer indtil 1925, da apo­

teker Kjeld Ove Frandsen købte for 325.000 kr. og straks efter gav sig til at modernisere.83

Fabrikseje Med Barnstens død overgik huset fra privateje til Firmaet Bang & Tegner i august 1886; købesummen var 96.000 kr., så i Barnstens tid var hu­ set steget pænt i værdi, og således fortsatte det også i de kommende år - ikke så meget pga. forbedringer, som fordi København nu for alvor udvik­ lede sig fra en forholdsvis beskeden by til en metropol med et centrum, hvor ejendommene stadig steg i vær­ di. At Gothersgade engang havde væ­ ret stadens yderste grænse, var der ikke længere nogen, der opfattede i dagligdagen; det var nu så nær cen­ trum som overhovedet tænkeligt. En kurve over udviklingen i værdi (s. 182) illustrerer med al tydelighed problemet med de arbejdsfri gevinster ved ejendomsbesiddelse - et forhold som viste sig at blive stedse mere om­ siggribende. Firmaet Bang & Tegner var ikke et tilfældigt spekulationsforetagende, men en fabrik for forbindsstoffer og sygeplejeartikler, så det var med vel- beråd hu, at det netop blev det drif­ tige Hjorteapotek, man gerne ville ha­ ve fingre i.84 Til værdiforøgningen bidrog ikke forbedringer, for det var ikke meget, der reelt blev gjort ved huset, selv om det fortsat blev holdt i pæn og god stand. Der opsattes hængetag i går­ den, og der tilkom moderne skiltning med lys inden 1929,85så godtfolk selv ved nattetid kunne se, hvor hjorten havde sin plads - eller nok snarere for at følge med de moderne tider, 181