HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Hjortens flugt fra apoteket

dredes, idet trappen udskiftedes til en ny med repos efter 3 trin, og ind­ vendigt opsattes et vindfang af træ­ paneler med glas. Det var arkitekt Knud Køster i arkitektfirmaet A. S. K. Lauritsen, som forestod dette.87 Det var fortsat firmaet, der var ejer af grund og hus, omend det i 1920 havde skiftet form til aktieselskab, hvorfor der blev foretaget rettelse i tingbogen. I praksis var det dog fort­ sat generalkonsul H. E. Tegner, som tegnede selskabet, og som gang på gang i løbet af 1940’erne anmodede om forhøjelse af vurderingssummen.8 Først i 1967 afhændede han ejen­ dommen.89 Hvor laboratoriet oprindelig havde været snævert knyttet sammen med apoteket, så var det adskilt derfra i firmaets tid, idet det var dette, som be­ nyttede det i sammenhæng med virk­ somheden i naboejendommen. I 1944 forestod arkitektfirmaet A. Wittmaach & V. Hvalsøe således for Tegner en ny­ indretning af laboratoriet og det oven­ over værende materialekammer, og hermed vandt de nymodens ovenlys­ vinduer indpas. 4 år senere installe­ redes fjernvarmeanlæg.90 Selv om Piper den yngre kun ejede apoteket, så var det alligevel ham, der fuldkommen disponerede over husets boliger, og som optrådte som ejer, hvil­ ket formentlig må betyde, at han var medindehaver af firmaet Bang & Teg­ ner. Han og familien var de eneste beboere gennem årene, og fra tid til anden lod han foretage mindre mo­ derniseringer i huset. I 1907 fjerne­ des således de gamle, murede kapper over fyrstederne i sidehuset til fordel for moderne skorstensrør, der blev i gårdværelset på 2. sal opsat wc og styrtebad, dog kun til koldt vand, og de gamle latriner i gården udskifte­

des med mere bekvemme wc’er, så og­ så de mange ansatte kunne nyde en vis komfort. Året efter blev der ind­ rettet 3 loftværelser i tagetagen til brug for tjenestepiger og gæster.91 Lægehus Hjorteapoteket fortsattes med slægt­ ningen H. Tegner som apoteker fra før 1936 til 1967. Og det var sande­ lig ikke kun i apoteket og laboratori­ et, at sundheden og sygdomsbekæm­ pelsen var i højsædet, for huset blev reverenter talt omdannet til et læge­ hus. Det begyndte i slutningen af 1920’erne, hvor den første læge ryk­ kede ind, og i 1936 var alle 4 lejere læger. Ved krigens begyndelse var der 5, og således blev det indtil 1952, hvor antallet atter dalede til 4. I 1952 ryk­ kede endnu et par stykker ind - der­ iblandt en overlæge Rask! - og 3 an­ dre sluttede sig sammen i fælles prak­ sis. Fra 1964 var der hele 7 læger, men så gik det gradvis tilbage med sundheden, målt i lægelejere, og fra 1977 var det helt slut. Det hang gi­ vetvis sammen med apotekets ophør. Der blev ikke til brug for konsulta­ tionerne foretaget særlige indretning­ er, blot opsattes stedse flere hånd­ vaske.92 De følgende år var der forskellige enkeltlejere at finde blandt de libe­ rale og kunstneriske erhvervs udøve­ re, og i 1980’erne omdannedes de for­ dums boliger til kontorer; udvikling­ en i huset her var på ingen måde usædvanlig og fulgte blot den al­ mindelige tendens. Det var Bladudgi­ vernes Forhandler-Nævn og Dansk Magasinpresses Udgiverforening, som bemægtigede sig lokalerne.93 183