HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Kirsten Lindberg

Restaurationsliv Med familien Tegner afsluttedes en epoke. I 1967 drejedes nøglen om i det gamle Hjorteapoteket, og kun en reminiscens af navnet blev hængen­ de for en stund. Den nye ejer var di­ rektør Poul Hansen, og han udlejede det fordums lægemiddelcenter til re­ staurant »Apotekergaarden«. Der blev straks ved overtagelsen i- gangsat ændringer for at tilpasse hu­ set den nye brug. Arkitekt Niels Roh- weder forestod ændringerne i det hid­ tidige apotek, det følgende år instal­ leredes mekanisk ventilation i køk­ ken og toiletrum, der kom tidssva­ rende skiltning på facaden, og dele af gården blev overdækket i form af en pergola med bølgeacryltag, så der og­ så kunne foretages udeservering. Kønt har det næppe været, men det kun­ ne dog relativt let fjernes i modsæt­ ning til senere tids vandalisme. Køkkenet indrettedes i det gamle laboratorium, resten af sidehuset ind­ rettedes som buffet, og selve restau­ rationslokalet indbefattede det meste af forhuset. Toiletterne indrettedes i kælderen med adgang fra garderobe­ rummet midtfor mod gården. »Apote- kergaardens« virksomhed sluttede i 1975. Da var ejendommen som helhed 3 år før overgået til direktør Kai Ewans og nu ejet af vinhandler Fritz Pau- stian og Østerlandsk Thehus A/S. En mere bombastisk overdækning af går­ den blev udført på denne tid - fuld­ kommen uden respekt for huset.94 Kort efter røg også navnet sig en tur, og kun hjorten over indgangen samt mindre dele af inventaret kan herefter minde om, at der her i langt over halvandet sekel har været en af byens vigtige forretninger. Hoteldi­

rektør Hans Jørgen Eriksen omdan­ nede nemlig da restauranten til et mere fashionabelt sted med mode­ kokken Søren Gericke som køkken­ chef under navn af »Anatole«. I 1982 skiftedes navn til »A. Hereford Ana­ tole« for at signalere andre boller på suppen, efter at køkkenchefen havde forladt stedet til fordel for Bitten og Aage Damgaard,95 og der var foreta­ get endnu et indgreb i det engang så helstøbte hus. Arkitektfirmaet Skaa- rup og Jespersen havde nemlig fore­ stået en murgennembrydning fra re­ staurationslokalet til garderoberum­ met, således at der nu efterhånden ikke var mere tilbage af det oprinde­ lige.96 Som så forfærdelig mange an­ dre steder i den gamle by var der ik­ ke længere beboelse i huset, men ude­ lukkende liberalt erhverv. Foruden restaurationsvæsenet var der advo­ katkontorer. Den konstans, der havde præget apoteket, fulgtes ikke af restaura­ tionslivet. Inden udgangen af 1980’er- ne var der atter sket en ændring, og en tid hed stedet »Hos Adonis, Det græske Spisehus« - unægtelig en re­ stauratør, som ikke har lidt under mindreværdskomplekser at dømme efter navnet på hin skønne guddom. Senere derangerede det engang fas­ hionable spisested endnu mere, såle­ des at der indtil fornylig var en ita­ liensk pizzarestaurant, hvis dobbelt­ gængere er at se overalt i byen. Siden efteråret 2001 har nye ejere af restaurationen gjort knæfald for ti­ dens mode ved at omdanne stedet til en gourmetrestaurant, hvor indta­ gelse af et måltid gøres til en obskur, hellig handling med al det, der til sligt hører af indforståede ritualer. Som et lille kuriosum kan nævnes, at det nye ejerpar Lona Christrup og Henrik Els­

184