HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

En sluttet kreds

at undervise og eksaminere de nyop- tagne studenter til den såkaldte an­ den eksamen, philosophicum, der ud­ over at lære de studerende filosofi og­ så indeholdt pensum i de klassiske sprogfag, historie, matematik og a- stronomi. Eneste valgfrihed var, at studenten kunne vælge mellem he­ braisk eller naturhistorie. Efter an­ den eksamen valgte studenten studie­ fag, typisk et professionstudium, der ledte til en veldefineret karriere som læge, jurist, embedsmand eller præst. De humanistiske fag var brødløse stu­ dier med ringe chancer for anden be­ skæftigelse efter studiet end lærer­ gerningen. Det samme gjaldt i stort omfang de naturvidenskabelige fag. Udsigterne til at få arbejde indenfor sit fag med en naturvidenskabelig grad var ikke store. Oven i købet var det først mere end 30 år efter Det ma- thematisk-naturvidenskabelige Fakul­ tets oprettelse, at det blev muligt at få skoleembedseksamen ved fakulte­ tet og dermed papir på, at man var kvalificeret til at undervise i den lær­ de skole - gymnasiet. Der er flere eksempler på, at fæd- re frarådede deres sønner at studere naturvidenskab af frygt for, at de ik­ ke ville kunne forsørge sig selv med dén uddannelse - og da slet ikke en familie. F.eks. overtalte den senere Nobelpristager i fysiologi August Kroghs far ham til i 1883 at studere medicin fremfor naturhistorie, fordi jobmulighederne som mediciner var så meget bedre end for zoologer ud fra en (lomme)filosofi om, at »læger er der altid brug for«.1 Universitetets fakultære Benjamin havde således visse opstartsvanske­ ligheder. Naturvidenskab bestod af fag, man som velanset borger ikke lod sine sønner studere. Således berette­

des det om lægen Christian Gram (1853-1938), hvordan »han i sin Ung­ dom ansaas for saa at sige revolutio­ nær, fordi han med sin stærke Inter­ esse for Naturvidenskab, og særlig Bo­ tanik, benyttede Undersøgelser, som de gamle Klinikere mere eller mindre følte sig hævet over«, og hvordan det blev lastet hans far, at han lod søn­ nen have denne interesse, »en kendt Politiker forlod hans faders Hjem i vrede, fordi den højt ansete juridiske Professor tillod sin Søn at dyrke den inferiøre Naturvidenskab«.2 Der var (og er stadig) en stor del af de studerende på Det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultet, som var førstegenerationsakademikere, dvs. hvis forældre ingen videregående ud­ dannelse havde. Og denne del var stør­ re end ved de øvrige fakulteter. Hvorvidt denne ringere prestige og­ så forfulgte de naturvidenskabelige universitetsprofessorer er imidlertid ikke sikkert. Det var trods alt en præ­ station ud over det sædvanlige at op­ nå et professorat. Der er ingen belæg for at tro, at de naturvidenskabelige akademikere som en gruppe skilte sig ud fra resten af det akademiske sam­ fund, eller at de udgjorde en synlig undergruppe af det højere borgerskab, hvortil universitetsprofessorerne var selvskrevne. Alligevel havde naturvi­ denskabsmændene deres egne net­ værk, der i høj grad var fagligt ba­ serede, og som var med til at styrke deres position som forskere og un­ dervisere i de nye naturvidenskabeli­ ge discipliner. Som centrum i disse netværk op­ stod i de sidste årtier af 1800-tallet en række fagdisciplinære foreninger, f.eks. Matematisk Forening i 1873, Ke­ misk Forening i 1879 og Dansk Geo­ logisk Forening i 1890’erne. Dannelse 191