HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Anita Kildebæk Nielsen

7 k

Fig. 1. Københavns Universitets kemiske Laboratorium (til venstre) og det Mineralogiske Mu­ seum på Øster Voldgade, indviet 1892 (Fra Kemisk Forenings arkiv på Institut for Videnskabs­ historie, Aarhus Universitet, boks ACDS.04,A).

af lukkede foreninger var med til at gøre de naturvidenskabelige fag syn­ lige og forskellige fra hinanden; og det faktum, at ikke alle kunne blive med­ lem var med til at skabe et hierarki internt i disciplinen. Ikke mindst mødtes den akademiske elite i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Det var i Videnskabernes Selskab, at man traf sine professorable kolleger fra de højere læreanstalter i Køben­ havn og udvekslede erfaringer med fagfæller, universitetsaffærer med kol­ leger eller talte politik og delte ny­ heder med åndsfæller. Artiklen her ønsker at give et ind­ blik i den akademiske elites interne

sociale liv i midten af denne natur­ videnskabens blomstringsperiode. Ved at bruge de faglige og akademiske for­ eninger som udgangspunkt for at danne et billede af det naturviden­ skabelige akademiske miljø, kan man få indblik i en ellers lukket del af det højere borgerskab, og man kan få en fornemmelse af, hvordan kommuni­ kationen mellem disse landets ypper­ ste hoveder faktisk foregik. Men før jeg præsenterer forening­ erne og deres medlemmer vil jeg for­ søge at tegne et kort over naturvi- denskabsmændenes København og over det højere borgerskab omkring forrige århundredeskifte.

192