HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

En sluttet kreds

Cyklen som kommunikations­ middel Hvis man ville studere naturviden­ skab i Danmark omkring 1900 var der en håndfuld læreanstalter at væl­ ge imellem. Der var selvfølgelig Kø­ benhavns Universitet, men hvis man ville være sikrere på at kunne få stil­ ling efter studiet, var det en god idé i stedet at vælge at studere på Poly­ teknisk Læreanstalt, Farmaceutisk Læreanstalt, Den Kongelige Veteri­ nær- og Landbohøjskole eller på Hæ­ rens Officersskole, der alle tilbød ud­ dannelser med et vist naturvidenska­ beligt element. Ofte var undervis­ ningen dog af mere elementær ka­ rakter, fordi den naturvidenskabelige kunnen i første række skulle funge­ re som en støtte for det egentlige pen­ sum på institutionen. Landbohøjskolen var blevet opret­ tet i 1858 på Frederiksberg, hvilket efter datidens forhold var ude på lan­ det. Dog ikke længere ude, end at man var i en vis kontakt med hovedsta­ den. Grunden til at man anlagde en landbrugsskole så relativt tæt på by­ en var, at man ønskede at under­ strege, at institutionen i første ræk­ ke tilbød teoretisk undervisning; hvis de kommende landmænd på skolen ønskede at erhverve sig praktiske kundskaber måtte de gå et andet sted hen. Bla. derfor kom højskolen ikke til at ligge på Fyn eller Lolland-Fal- ster. På det mentale »landkort« lå Landbohøjskolen dog noget afsides i forhold til København: Få »Køben­ havnere har vel noget dybere Kend­ skab til denne Institution«, som 2 for­ fattere konstaterede omkring 1900. Farmaceutisk Læreanstalt var ble­ vet etableret på privat initiativ i 1892 af apoteker og konferensråd Christian

D. A. Hansen, men læreanstalten blev formelt givet til staten ved åbningen. Skolen, der blev indviet under kon­ gelig tilstedeværelse, lå i Stockholms- gade ved Østre Anlæg, ikke langt fra Sølvtorvet. Skolen gav for første gang mulighed for at samle al undervis­ ning for de farmacistuderende på ét sted. Tidligere havde de måttet følge undervisning rundt om på byens an­ dre læreanstalter, ofte på flere loka­ liteter i byen på samme dag. Sølvtorvet var omkring 1900 i høj grad centrum for de naturvidenska­ belige aktiviteter i København. I 1890 flyttede Polyteknisk Læreanstalt ud af sine trange kår i indre by (Set. Pe- derstræde og Studiestræde), der trods udvidelse i 1860 slet ikke kunne rum­ me undervisningen, og ind i den før­ ste bygning, der var designet til læ­ reanstaltens brug. Den fik plads i Sølvtorv-hjørnet af Botanisk Have med bygninger ud til Øster Fari- magsgade og med hovedindgang fra Sølvgade. Kun 2 år senere måtte Botanisk Have afgive endnu et hjørne, da plads­ forholdene for det mineralogiske mu­ seum, der lå i Nørregade, og for uni­ versitetets kemiske laboratorium i Ny Vestergade definitivt var for små. De 2 institutioner blev i 1892 sammen flyttet ud til det hjørne af Botanisk Have, hvor universitetets observato­ rium allerede lå. Komplekset kom til at ligge på hjørnet af Øster Voldgade og Sølvgade overfor Statens Museum for Kunst, hvor Mineralogisk Museum stadig har til huse.4 Som kemikeren Hans H. Kj ølsen har skrevet, så var man med projek­ teringen af de nye bygninger til Poly­ teknisk Læreanstalt i 1880’erne »æng­ stelig for, at beliggenheden ved Sølv­ gade var uhensigtsmæssig, fordi det 193