HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Anita Kildebæk Nielsen
Fig. 2. København er en cykelby til hverdag og fest - og her i krig og fred. Billedet er ta get fra Politikens Hus på Rådhuspladsen 1. september 1939, hvor folk er kommet til på cykel for at se på Po litikens nyhedsplaka ter, der fortæller om udbruddet a f 2. Ver denskrig (Polfoto).
var cirka 5 månedslønninger for en industriarbejder, var der tale om et luksuskøretøj. Det nye transportmiddel fik dog hurtigt høj prioritet, ikke mindst i takt med at broerne (i første omgang Nørrebro og Vesterbro) blev udbygge de, og industrierne flyttede ud fra den indre by. Man fik længere til arbejde. Som Helge Kragh skriver, blev cyk len »i stigende grad opfattet som en nødvendighed, næsten på linje med sko og møbler. Ved en trafiktælling ved Strandvejen i 1906 talte man 31 ridende, 1571 hestekøretøjer og hele 15.083 cykler«.7 Selv efter at de to- og firhjulede motorkøretøjer vandt frem vedblev København at være en cykelby. Kragh har konkluderet, »at cyklen har en særlig position i dansk, folkelig kulturhistorie«. Det var altså i høj grad introduk
var alt for langt fra centrum af den gamle by og for stort anlagt. Man vid ste nok, at den énhestede sporvogns linie gennem Sølvgade ville blive fær dig i 1889, men dens hastighed blev kun som en fodgængers. Det blev først bedre i 1905, da linien elektrificere des. Men cyklen med 2 lige store hjul afhjalp behovet for hensigtsmæssig persontransport fra tiden omkring år hundredskiftet«.5 Det var på dette tidspunkt, at cyk len, som vi kender den i dag, blev ud viklet og vandt udbredelse i Danmark, først til sportsbrug, men snart også som transportmiddel mellem hjem og arbejde. I 1897 var der ca. 35.000 cy klister i København og 10 år senere over dobbelt så mange,6 og i samme periode vakte cyklende københavner- inder opsigt blandt tilrejsende. Men da prisen på en cj^kel omkring 1900
194
Made with FlippingBook