HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

En sluttet kreds

tionen af cyklen, der bandt det nye naturvidenskabelige hjørne af byen sammen med de ældre dele af univer­ sitetet og indre by og gjorde, at man kunne acceptere den på det tidspunkt perifære placering i byen. Mellem den nye Polyteknisk Læreanstalt og Mi­ neralogisk Museum kunne man selv­ følgelig spadsere, men havde man undervisning eller møde på Landbo­ højskolen var cyklen nødvendig. I 1920’erne og 30’erne blev de na­ turvidenskabelige institutters place­ ring endnu mere spredt, idet man eks­ panderede ud i området omkring det nye Rigshospital på Tagensvej/Bleg­ damsvej. På Blegdamsvej, denne gang i et hjørne af Fælledparken (det gik ofte ud over byens grønne arealer, når man skulle finde plads til nye uni­ versitetsbygninger), blev der oprettet institutter for fysik, matematik og fy­ sisk kemi. Og i et andet hjørne, ved Fredrik Bajers plads og Juliane Ma­ ries vej, blev der i slutningen af 1920’erne opført et kompleks til de fysiologiske og biokemiske institutter, hvor også den nye medicinske og na­ turvidenskabelige afdeling af univer­ sitetsbiblioteket, det nuværende Dan­ marks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, blev opført. Fra Sølvgade til Tagensvej er cirka 10 minutters cy­ keltur. Københavns Universitet har således aldrig formået at få samlet si­ ne aktiviteter på en campus som f.eks. i Århus. Cykelafstanden i det akademiske miljø har dog en stor ulempe for hi­ storikeren. Eftersom alle i miljøet kunne komme i kontakt med hinan­ den i løbet af kort tid - enten ved at cykle eller ved at man mødtes var det sjældent nødvendigt at korresponde­ re. Det gør det svært for os at få en præcis fornemmelse af, hvordan det

akademiske miljø fungerede i det dag­ lige. Men et billede kan man allige­ vel forsøge at tegne.

Den akademiske borger I 1907 udkom Albert Gnudtzmanns og Helmer Linds kærlige og detalje­ rede portræt af hovedstaden, Stor-Kø- benhavn: Skildringer og Billeder af Byen og dens Liv i vore Dage. To­ bindsværket skiller sig ud fra de fles­ te andre bøger om København ved ik­ ke blot at skildre byens udvikling, kul­ turliv og hverdag, men ved indgåen­ de at beskrive byens akademikermil­ jø. Værket indeholder et stort kapitel med overskriften »Under Videnska­ bens Vinger«, hvor især studenterli­ vets anatomi blotlægges. Kapitlet starter med at understre­ ge, hvor vigtigt det er, at alle landets højere læreanstalter har hjemme i samme by: Én »Fordel medfører (...) den nuværende stærke Centralisa­ tion: den bevirker, at den Ungdom, der kommer til at beklæde Stillinger med et betydeligt offentligt Ansvar, i Reglen i nogle af de rigeste Udvik- lingsaar paavirkes af Hovedstadslivet, af dets mangfoldige Indtryk, rigere end de vilde kunne vindes noget an­ det Sted i Landet. Det turde være en Ordning, der øver sin store og gode Indflydelse paa vort Lands hele Aandsfysiognomi«.8 Efter en gennemgang af et univer­ sitetsstudiums opbygning, mulighe­ derne for kollegiebolig og stands­ mæssig adspredelse i Studenterfor­ eningen når forfatterne frem til en rammende definition af den nye tids akademiker, den såkaldte »moderne Type paa den unge Videnskabsmand«, som blev udklækket fra de højere læ- 195