HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Anita Kildebæk Nielsen

Høffding (1843-1931) og dansk histo­ rievidenskabs »fader« Kristian Erslev (1852-1930), begge meget indflydel­ sesrige professorer gennem en men­ neskealder. Industrimanden, kemikeren og for­ fatteren Paul Bergsøe (1872-1963), der var søn af forfatteren, zoologen og uni­ versitetsprofessoren Vilhelm Bergsøe, har givet sin egen originale inddeling af den københavnske overklasse i slut­ ningen af 1800-tallet. Der var, skrev han i sine erindringer, 3 afdelinger af overklassen: »Embedsmændene, offi­ cerstanden, de flere priviligerede vi- denskabsmænd og kunstnere (d.v.s. Universitetet og Akademiet) dannede en klasse for sig som vi for oversig­ tens skyld vil benævne A i klassen. Den holdt sig for sig selv, var i re­ glen konservative og afgjort reserve­ rede overfor den anden underafdeling der hovedsagelig bestod af handelens folk, lad os kalde den A 2 klassen. Den­ ne klasse var efterhånden blevet tal­ stærk og de største formuer i byen lå på dens hænder (...) Der var (...) end­ nu en afdeling af overklassen. Det var de adelige. Lad os for at blive i ter­ minologien, kalde den A0. Nul kom­ mer, som bekendt, foran 1 og 2 i tal­ rækken. De holdt sig for sig selv, og blandede sig nødigt med Anerne og slet ikke med A2’erne (...) Mellem dis­ se afdelinger af overklassen blev der nu drevet et eventyrligt snobberi. Det hændte ikke så få gange, at en af de større handelsfolk, altså en A2’er, blev udnævt til etatsråd. Så blev der skum­ let, men det endte altid med, at den nye etatsråd blev optaget i Anernes række, og efter nogle års forløb var han næsten lige så god Ai som de an­ dre«.1 Ud fra denne opdeling er det klart, at de naturvidenskabelige professorer

reanstalter i de første tiår af det nye 20. århundrede: »Han [det var stadig en han] er langt fra de ældre Tiders nærsynede og distræte Professortype; han lugter ikke af gammel Snavs og daarlig Tobak; han kører paa Cykle og dyrker sin Sundhed ved Gymna­ stik og kolde Afvaskninger«. Der understreges en ny seriøsitet fra de studerendes side i modsætning til tid­ ligere tiders Hostrupske evigt-ube- kymrede studenter. Men, som forfat­ terne fortsætter, »(o)m han er elsk­ værdigere, er en Smagssag; i hvert fald har han ikke ringere Tanker om den Betydning, hvormed en Doktor­ hat forlener sin Indehaver. Ganske stiltiende er den moderne Dr. phil. ved at udvikle sig til en Art verdslig Sjæ­ lesørger (...) [der] siger det endelige Ord om, hvad Offentligheden bør tro og mene. Og heller ikke er han alt­ for naadig, naar Lægprædikanter for­ søger at rokke hans Autoritet«.9 Det var forfatternes pointe, at der siden det repræsentative demokratis indførelse i 1848 var sket en ændring i akademikernes selvopfattelse. Hvor så »godt som alle de Navne, der hav­ de Klang i Datidens Danmark, til­ hørte Akademikere«,10var situationen i begyndelsen af 1900-tallet en anden. Akademikerne var ikke længere (de eneste) »Herrer i Aandernes Rige«, men måtte bla. i kulturradikalismens navn acceptere, at det ikke kun var et universitetsstudium, der var ad­ gangsbillet til kultureliten. En del af de studerende havde selv vist vejen ved i 1883 at grundlægge det radi­ kale Studentersamfund, som skulle knytte bånd mellem akademia og pro­ letariat og gennem billig aftenunder­ visning oplyse arbejderklassen. Blandt Studentersamfundets mar­ kante skikkelser var filosoffen Harald

196