HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Anita Kildebæk Nielsen

kring 100 medlemmer i 1930 var der over dobbelt så mange i Kemisk For­ ening. Det skyldtes, at der var væ­ sentlig flere professionelle kemikere end matematikere i Danmark. Der var meget bedre muligheder for at leve af en kemisk uddannelse, ikke mindst hvis man var uddannet på Poly­ teknisk eller Farmaceutisk Lærean­ stalt. »Kemiker« betød på dette tids­ punkt i høj grad »kemiingeniør« og »farmaceut« - de udgjorde de 2 stør­ ste enkeltgrupper i Kemisk Forening. Det betød, at Kemisk Forening var nødt til at skabe sig en egen identi­ tet i forhold til især polyteknikernes og farmeceuternes egne videnskabeli­ ge foreninger. De studerende og an­ satte ved Polyteknisk Læreanstalt havde mulighed for at mødes i Poly­ teknisk Forening (dannet 1846), mens de uddannede ingeniører fra 1892 kunne blive medlem af Dansk Inge­ niørforening. Farmaceuternes faglige netværk var afhængig af deres stil­ ling. De var enten medlemmer af Dan­ marks Apotekerforening (dannet 1844) eller, hvis de ikke var apoteks­ ejere, men ansatte, af Dansk Farma­ ceutforening (dannet 1873). Mellem de 2 foreninger var der et modsætningsforhold, som også indbe­ fattede et element af fagforeningspo­ litik, fordi medlemsskabet var af­ hængig af medlemmernes position på arbejdsmarkedet, og det derfor var na­ turligt for foreningerne at tage spørgs­ mål op, der vedrørte arbejdsforhold, løn, ansættelsesvilkår osv. I starten af 1900-tallet forsøgte man dog at kom­ me om ved dette skel i farmaceut- samfundet og dannede Dansk Far­ maceutisk Selskab, som i højere grad var en forening som Matematisk og Kemisk Forening, hvor man koncent­ rerede sig om farmaciens videnska-

1900-tallet afholdt foreningen desu­ den ugentlige litteraturmøder, hvor man læste og diskuterede de nyeste matematiske bøger og artikler. Mate­ matikerne havde endnu på dette tids­ punkt ingen oplagte steder at mødes på de højere læreanstalter. Professo­ rerne i matematik kom primært på universitetet eller læreanstalterne for at undervise, men arbejdede ellers hjemme, isolerede fra hinanden og fra deres studerende. Først i 1908 blev et såkaldt matematisk laboratorium op­ rettet med biblioteks- og studiefacili­ teter, som gav de studerende et sted at arbejde på universitetet. Fra 1920’erne og i de næste 30 år var Ma­ tematisk Forening præget af dansk matematiks frontfigur i det 20. år­ hundrede: Harald Bohr, der altid præ­ senteres som Niels Bohrs lillebror. Ha­ rald Bohr var professor ved Køben­ havns Universitet fra 1930 til 1951. På dette tidspunkt foregik møderne stadig rundt omkring i byen i sel­ skabslokaler eller på restaurationer. Det samme gjorde i lang tid Ke­ misk Forenings møder. Fordelen var, at man kunne få det obligate smør­ rebrød bragt ind direkte fra køkke­ net, når dagens foredrag var vel over­ stået. Ulempen var, at foreningen ik­ ke havde et fast sted at forsamles, og at man derfor ikke havde mulighed for at sætte sit præg på mødeomgi­ velserne. Man endte med at fore­ trække at mødes i universitetets ke­ miske auditorium, selvom det lagde væsentlige begrænsninger på de ku­ linariske muligheder.15 Antallet af medlemmer i Kemisk Forening var ved oprettelsen i 1879 omtrent som i Matematisk Forening. Men omkring 1900 havde kemikerne lagt pæn afstand til matematikerne. Hvor Matematisk Forening havde om­

198