HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Toulonballet i København 1794
Disse arrangementer blev således brugt til at markere modsætninger og tilhørsforhold. Endnu et eksempel er Grouvelles holdning til den påbudte hofsorg i forbindelse med arveprin sesse Sophie Frederikkes død i no vember 1794. Man havde anlagt en hofsorg, der var »mere streng og om fattende end den før i tiden havde væ ret i Paris og endda i Versailles«, som Grouvelle udtrykte det. Hele byen var indhyllet i sort og alle ministre, em- bedsmænd og øvrighedspersoner hav de båret sørgeklæder. Det havde der for vakt opsigt og var blevet påtalt, at Grouvelle havde vist sig i et farvet sæt tøj og blå strømper. Grouvelle hav de forklaret sine kritikere, at repu blikken havde afskaffet den slags sør gemanifestationer med henvisning til lighedens principper. Og som repræ sentant for republikken var det ham magtpåliggende at overholde dens lo ve på strengeste vis. Grouvelle havde lidt polemisk tilføjet, at republikken aldrig ville dø og at den ingen fætre havde, som dens allierede kunne bæ re sorg over .65 Situationen ville na turligvis være en anden, hvis Dan mark anerkendte republikken. Selvom Toulonballet var blevet af lyst, var det ikke svært at finde an dre anledninger til at lufte sine sym patier. Omkring et halvt år efter at bølgerne omkring Toulonballet havde lagt sig, fejredes årsdagen for stor men på Tuilerierne, 10. august, ved et større selskab hos grosserer Erich Erichsen. Hailes så ikke bare arrangementet som en provokation eller en symbolsk manifestation. Det var mere end det; det var et skridt på vejen mod den revolution, der snart måtte finde sted i København: »For at tegne Deres Nå de et tydeligere billede af den farlige
situation, som denne by er bragt i, behøver jeg kun at nævne, at den 10 . august naturligvis blev fejret af de franske udsendinge i den fremtræ dende handelsmand hr. Erichsens hjem. Desuden er en pamflet med tit len »Stormklokken« sendt på gaden, hvori nødvendigheden af et rege ringsskifte på frækkeste måde frem sættes «.66 For Hailes var Toulonballet og fejringen af årsdagen for stormen på Tuilerierne ikke kun symbolske markeringer, men den rene opildnelse og et skridt nærmere den uundgåeli ge revolution. Når der så samtidig cir kulerede revolutionære pamfletter kunne det kun øge risikoen for uro ligheder. Og i gesandtens øjne var der sikkert en direkte forbindelse mellem pamfletterne og de franske republi kaneres tilstedeværelse i København. Hailes så måske spøgelser, men fryg ten er ikke til at afvise. Hvis en uden landsk gesandt melder tilbage til si ne foresatte med et så prægnant ord valg som Hailes anvendte, må der væ re tale om en oprigtig bekymring fra hans side. Men det er også værd at være opmærksom på, at fejringen af den revolutionære mærkedag hos E r ichsen faldt sammen med den store københavnske tømrerstrejke i 1794. Alligevel var det nok de færreste, der i samme grad som Hailes male de fanden på væggen. For mange an dre var der tale om et spil —om end et alvorligt af slagsen. Også Bernstorff deltog i dette spil - både frivilligt og ufrivilligt. Han blev tydeligvis fortør net over gesandternes klager og irri teret over deres evindelige mistroisk hed. Deres klager over danske borge res - reelle eller forestillede - revo lutionssympatier var kilde til besvær og omstændelige udredninger. På den anden side vidste Bernstorff også, at
21
Made with FlippingBook