HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Toulonballet i København 1794

Disse arrangementer blev således brugt til at markere modsætninger og tilhørsforhold. Endnu et eksempel er Grouvelles holdning til den påbudte hofsorg i forbindelse med arveprin­ sesse Sophie Frederikkes død i no­ vember 1794. Man havde anlagt en hofsorg, der var »mere streng og om­ fattende end den før i tiden havde væ­ ret i Paris og endda i Versailles«, som Grouvelle udtrykte det. Hele byen var indhyllet i sort og alle ministre, em- bedsmænd og øvrighedspersoner hav­ de båret sørgeklæder. Det havde der­ for vakt opsigt og var blevet påtalt, at Grouvelle havde vist sig i et farvet sæt tøj og blå strømper. Grouvelle hav­ de forklaret sine kritikere, at repu­ blikken havde afskaffet den slags sør­ gemanifestationer med henvisning til lighedens principper. Og som repræ­ sentant for republikken var det ham magtpåliggende at overholde dens lo­ ve på strengeste vis. Grouvelle havde lidt polemisk tilføjet, at republikken aldrig ville dø og at den ingen fætre havde, som dens allierede kunne bæ­ re sorg over .65 Situationen ville na­ turligvis være en anden, hvis Dan­ mark anerkendte republikken. Selvom Toulonballet var blevet af­ lyst, var det ikke svært at finde an­ dre anledninger til at lufte sine sym­ patier. Omkring et halvt år efter at bølgerne omkring Toulonballet havde lagt sig, fejredes årsdagen for stor­ men på Tuilerierne, 10. august, ved et større selskab hos grosserer Erich Erichsen. Hailes så ikke bare arrangementet som en provokation eller en symbolsk manifestation. Det var mere end det; det var et skridt på vejen mod den revolution, der snart måtte finde sted i København: »For at tegne Deres Nå­ de et tydeligere billede af den farlige

situation, som denne by er bragt i, behøver jeg kun at nævne, at den 10 . august naturligvis blev fejret af de franske udsendinge i den fremtræ­ dende handelsmand hr. Erichsens hjem. Desuden er en pamflet med tit­ len »Stormklokken« sendt på gaden, hvori nødvendigheden af et rege­ ringsskifte på frækkeste måde frem­ sættes «.66 For Hailes var Toulonballet og fejringen af årsdagen for stormen på Tuilerierne ikke kun symbolske markeringer, men den rene opildnelse og et skridt nærmere den uundgåeli­ ge revolution. Når der så samtidig cir­ kulerede revolutionære pamfletter kunne det kun øge risikoen for uro­ ligheder. Og i gesandtens øjne var der sikkert en direkte forbindelse mellem pamfletterne og de franske republi­ kaneres tilstedeværelse i København. Hailes så måske spøgelser, men fryg­ ten er ikke til at afvise. Hvis en uden­ landsk gesandt melder tilbage til si­ ne foresatte med et så prægnant ord­ valg som Hailes anvendte, må der væ­ re tale om en oprigtig bekymring fra hans side. Men det er også værd at være opmærksom på, at fejringen af den revolutionære mærkedag hos E r ­ ichsen faldt sammen med den store københavnske tømrerstrejke i 1794. Alligevel var det nok de færreste, der i samme grad som Hailes male­ de fanden på væggen. For mange an­ dre var der tale om et spil —om end et alvorligt af slagsen. Også Bernstorff deltog i dette spil - både frivilligt og ufrivilligt. Han blev tydeligvis fortør­ net over gesandternes klager og irri­ teret over deres evindelige mistroisk­ hed. Deres klager over danske borge­ res - reelle eller forestillede - revo­ lutionssympatier var kilde til besvær og omstændelige udredninger. På den anden side vidste Bernstorff også, at

21

Made with