HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Hvervede soldater i Kastellet

gang og forblev i tjenesten, til de måt­ te bæres væk. Efter 24 års tro tje­ neste kunne de forvente en yderst be­ skeden pension. Hvis soldaten som føl­ ge af alder og svaghed ikke længere kunne bruges af regimentet, men dog kunne forrette lettere garnisonstje­ neste uden eksercits og øvelser, kun­ ne han komme til et af de såkaldte invalide-garnisonskompagnier, der udgjorde den faste bemanding på de mindre fæstninger, såsom Nyborg, Korsør, Helgoland m.fl. Kastellets gar­ nison udgjordes dog af regulære en­ heder. En del soldater havde både kone og børn når de lod sig hverve, andre gif­ tede sig i løbet af tjenesten. Hæren tillod at op til en trediedel af mand­ skabet var gift. Man så ikke med vel­ vilje på soldaternes giftelyst, men ac­ cepterede det, da man ellers ville få meget svært ved at rekruttere. Hvis en soldat fandt en pige, måtte han

indhente sin regimentschefs tilladelse til at gifte sig. På denne måde havde man styr på antallet. Som den na­ turligste ting i verden blev koner og børn indkvarteret sammen med sol­ daterne. Når man i dag færdes i Kas­ tellet, er det svært at forestille sig, det liv der var engang. Hovedparten af den danske hær var indkvarteret hos borgerne, oftest under kummerlige forhold. Indtil 1771 fandtes kun kaserner 2 steder, i Rendsborg og i Kastellet. Kastellets garnison lå i de 6 »stokke«, der var opført helt tilbage i 1664. Rendsborgs garnison var indkvarteret i 21 så­ kaldte »barakker«, tidens ord for ka­ sernebygninger, der var opført 1691- 99. Når Kastellet og Rendsborg hav­ de deres garnisoner indkvarteret i ka­ serner, skyldtes det, at de var opført som regulære fæstninger uden en nor­ mal bys borgerskab, hvor garnisonen ellers ville være blevet indkvarteret.

Fig. 2. En dømt soldat føres gennem spidsrodsalléen. Spidsrodsstraffen anvendtes rutinemæssigt ved tyveri og desertion. Straffen var speciel derved, at soldatens kammerater blev gjort til hans bødler. 4-8 passager var det mest almindelige. Ved meget grove forseelser kunne straffen øges til 24 gennemløb fordelt over 3 dage. Dette var ofte ensbetydende med døden. Indtil 1791 omfatte­ de alléen i alt 300 mand, herefter 200. Spidsrodsstraffen blev endeligt afskaffet i 1836 (Tegning a f Christian Wiirgler Hansen 2000). 27