HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Karsten Skjold Petersen

Fig. 3. Opisning a f voldgraven om Kastellet. For at forhindre desertion, forsøgte man at holde voldgravene omkring fæstningen åhne. A lt andet lige ville isfri grave også gøre det vanskeligt for svenskerne at overrumple garnisonen (Tegning a f Christian Wiirgler Hansen 2000).

Rendsborg fik snart sine borgerkvar- terer, men Kastellet var for lille til at rumme bymæssig bebyggelse. I 1771 stod Sølvgadens Kaserne færdig i Kø­ benhavn. Herefter gik der 15 år, inden den næste kaserne var klar, denne gang for Livgarden til Fods. Endelig, i 1803, var hele københavns garnison indkvarteret i kaserner. I provinsen var der dog lang vej endnu. I Kastellet betegnede ordet barak en belægningsstue, og de lange kaser­ nebygninger benævnes da også under­ tiden stokbarakker. Belægningsstuer­ ne var centreret omkring en fælles trappeopgang og skorsten. Når man trådte ind ad en af dørene i de 6 stok­ ke stod man i en lille forstue med en stejl trappe. Til hver side lå en stue på ca. 3,75 m. i kvadrat. I stuen nær­ mest døren fandtes et åbent ildsted, hvor soldaterne kunne tilberede varm

mad. Brænde udleveredes i begræn­ set omfang. I stuen befandt sig 2 tre­ mandssenge, 2 bænke og et bord. Sengene var forsynet med en halm­ madras, hertil kom en over- og en underdyne samt hovedpuder med fjer­ fyld. En gang om måneden blev der lagt rene lagener på. Knager og hyl­ der til opbevaring af udrustning kom først til o. 1789. Indtil da hang ting­ ene blot på søm. 1. sal var indrettet som stuen. Lof­ tet havde ligeledes rum til begge si­ der, men ingen ildsteder. Oprindelig var loftværelserne ikke tænkt som be­ lægningsstuer. Denne funktion fik de imidlertid, og for at forbedre forhol­ dene lidt, blev der ca. 1749-53 opsat kvistvinduer. Disse var ikke særligt holdbare, og i stedet anlagde man 1767-72 de karakteristiske mansard­ tage på alle stokkene .2

28