HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Hvervede soldater i Kastellet

manderet arbejde: Transport og be­ vogtning af slaver og arrestanter; de­ sertørjagt og ispostering; transport af rekrutter fra Generalhvervekommis- sionen i Rendsborg; deltagelse i krigs­ retter og spidsrodskommandoer mod kammeraterne; følge og æresvagt ved kammeraters begravelse; marinein- fanteri (soldateske) på flådens skibe o.s.v. Soldaterne kunne også blive kommanderet på kronarbejde. Dette omfattede anlæggelse og ved­ ligeholdelse af de kongelige slotte og haver, af fæstningsanlæg, af veje, ka­ naler, havne og diger. I slutningen af 1700-tallet blev soldaterne også sat til at bekæmpe sandflugt og opret­ holde karantænezoner under kvægsy­ gen. Under kronarbejde modtog sol­ daterne ganske vist tillæg, men deres løn lå stadig under de civile arbejde­ res. Som sådan repræsenterede de hvervede soldater en billig arbejds­ kraft, og det blev udnyttet. Blandt de hvervede var det i lange perioder kun omkring halvdelen, der var tjenstgørende. Resten var per­ mitterede, som det man kaldte frifolk. De permitterede fik ingen løn fra re­ gimentet, og de måtte selv skaffe lo­ gi. De skulle dog stå til rådighed for regimentet, og som de tjenstgørende skulle de deltage i den årlige ekser- certid. Så længe regimentet vidste hvor de befandt sig, kunne de frit ta ­ ge arbejde hos borgerne og herved tje­ ne mere end de tjenstgørende. Hvis de var faglærte håndværkere endog betydeligt mere. Permittering uden løn var et fast element i den hvervede hær. Regi­

menternes budgetter var faktisk lagt an på, at en stor del af styrken var frifolk. For soldaterne selv var det af­ gørende, at de i perioder blev permit­ teret, da de næsten ikke kunne leve af deres løn fra regimentet. Denne be­ stod dels af et kontant beløb, dels af rugbrød. Ekstra indtjening kunne man dels skaffe sig som permitterede fri- mænd, dels ved småjobs mellem vag­ terne. Mangen en soldat huggede så­ ledes brænde for sin kvartervært for en skål suppe eller lignende. I Kastellet fandtes ingen private kvarterværter, der mod lidt betaling kunne servere mad. I stedet fandtes et varierende antal marketenderier, hvor soldaterne kunne købe varm middagsmad. Dette kostede omtrent det samme som den daglige kontant­ løn. Brødforplejningen skulle dække de øvrige måltider. Alt forbrug ud over dette mest nødtørftige måtte soldaten dække ved ekstraarbejde. Noter 1. For en grundig gennemgang af hverv­ ningen i 1700-tallet henvises til Kar­ sten Skjold Petersen: Geworbne krigs­ karle. Hvervede so lda ter i Danm ark 1774-1803, Kbh. 2002. 2. Herluf Krabbe: Kastellet gennem 300 år, Kbh. 1964. 3. For en oversigt over hvilke enheder, der lå i Kastellet, henvises til den utrykte fortegnelse Danske m ilitære enheders garnisonering, som er opstillet i for­ kontoret til Rigsarkivets læsesal.

31