HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann

Omkring 1679 var der 6 spring­ vandsrender i brug. Kongen havde 2, én til Rosenborg og én til Slottet. Kø­ benhavns Magistrat rådede også over én, kaldet Stadens Springvand. Der­ udover fandtes 3 private render, som var bestyret og administreret af kom­ pagnier med regler nedskrevet i så­ kaldte fundatser. Disse var Universi­ tetets Springvandskompagni, Øster Springvandskompagni og Rosengår­ dens Springvandskompagni. Pumpevandsrenderne var mere ud­ bredt, og de største systemer blev be­ styret af Københavns Magistrat, der rådede over 5 hovedledninger fra Peb­ linge Sø, samlet kaldet Stadens Pum­ pevand. Stadens Pumpevand bestod af rendesystemerne Lille Pumpevand, Store Pumpevand og Nørreports Pum­ pevand. Kongen havde 3 pumpe­ vandsledninger, en til Rosenborg, en til Slottet, samt en, der førte vand til Bryghuset, Proviantgården og Stalde­ ne. Derudover havde enkedronningen en rende til Sofie Amalienborg og Dronningen en rende til sin have ved Citadellet. Admiralitetet havde end­ videre en rende til Bremerholm. Der fandtes også flere private ren­ der. Boyesens og Garvernes Pumpe­ vandskompagnier bestyrede en hver. Sidstnævnte kompagni administrere­ de dog ikke en hovedrende, men en stikledning fra renden til Bremer­ holm. En stikledning fra Rosenborg førte vand til Tugthuset. Af private render fandtes endvidere Christians- havns Pumpevand, og ikke mindst Børsens Pumpevandskompagni. Vand fra Sortedams sø forsynede renden til Rosenborg, dronningernes 2 render samt Boyesens rende. Resten af hovedrenderne bragte vand fra Pe­ blinge Sø .6 Systemet af vandledninger havde

I denne artikel vil vi beskrive den voksende institutionalisering af Kø­ benhavns vandforsyning i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700- tallet. Dette gøres for det første gen­ nem en beskrivelse af den kongelige vanddirektions arbejde og for det an­ det gennem en undersøgelse af forlø­ bet i en af vandvæsenets mindste en­ heder, nemlig Børsens Pumpevands­ kompagni. Ved at sammenholde ar­ bejdsgangen og begivenhederne i det lille kompagni med problemerne og målsætningerne i den centrale direk­ tion er det muligt at give et billede af den generelle organisering af, og forventning til, vandforsyningen samt undersøge, hvordan disse forhold æn­ dredes i løbet af perioden .4 Vandets vej - fra sø til by Da vanddirektionen blev nedsat fand­ tes der i København 3 slags vandfor­ syning: Brøndvand, pumpevand og springvand. Forsyningen fra brønde­ ne havde været dominerende det mes­ te af byens levetid, men i slutningen af 1500-tallet var man begyndt at ind­ lede vand fra søerne uden for Kø­ benhavn. Vand indlagt fraJLmdrup Sø var det fineste og mest kostbare. Em- drup Sø ligger i fugleflugt ca. 5 km. fra København og gennem trærender - udhulede træstammer - ledte man vandet ind til byen. Vandet fra Em- drup havde den fordel, at det pga. ni­ veauforskellen kunne »falde« ned til byen og selv springe ud af hanerne. Derfor fik denne type vand beteg­ nelsen springvand. Pumpevandet, som kom fra Peblinge- eller Sortedams Sø og var billigere og dermed mere ud­ bredt, skulle derimod pumpes op af renderne .5

34