HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Byen og Vandet

udviklet sig efter behov, men uden no­ gen samlet plan. Omkring 1670 hav­ de dette resulteret i et indviklet og ikke særlig velfungerende system. Der manglede overordnet styre og klare regler. Situationen blev ikke bedre af, at arbejdet med befæstningen havde krævet store omlægninger af render­ ne. Vandet havde hidtil ikke kostet andet end prisen på rendernes ned­ læggelse divideret med antallet af par­ ticipanter, hvis man var blandt dem, der startede et privat kompagni. Hvis man tilsluttede sig de kommunale render, skulle man betale et første­ gangsbeløb samt udgifterne til biren­ den til eget hus. Folk betalte endvi­ dere forskellige beløb for identiske ydelser .7 Udgifter, der på anden må­ de knyttede sig til vandforsyningen, blev enten betalt af Københavns Ma­ gistrat eller af kongen. Efter svenskernes belejring var man begyndt at indkræve en årlig afgift for vedligeholdelse og reparation på 1 Rdlr. I 1667 blev der yderligere på­ lagt en engangsudgift på 5 Rdlr., sam­ tidig med at den årlige afgift på van­ det blev kongeligt stadfæstet .8 Dette skete i forbindelse med anlægget af den nye befæstning, der krævede om­ læggelse af flere hovedrender. Belø­ bene knyttede sig dog til Stadens Pumpevand, idet springvandskom­ pagnierne - som de private foreta­ gender de var - selvstændigt måtte betale, i fald deres render skulle om­ lægges pga. befæstningen. De private pumpevandskompagnier gik i første omgang fri.

med vandets kvalitet. Vandet fandtes »saa ilde luchtendis och stinchendis, ja saa udøgtig, at deraf Siugdomb skulle befrøgtes at foraarsagis «.9 Van­ det løb heller ikke altid lige stabilt, da der i hård frost eller i sommerens hede ikke var vand i rørene. Situa­ tionen var ikke holdbar og resultere­ de den 27. august 1679 i nedsættelsen af Den kongelige Vanddirektion. Direktionen fik 19 medlemmer, bredt sammensat af indflydelsesrige militærfolk, høj tplacerede statslige embedsmænd, folk fra Københavns Magistrat, jurister og akademikere og repræsentanter for participanterne .10 En sådan medlemsskare signalerede tydeligvis høj prioritering og et kon­ geligt ønske om handling og slagkraft. Direktionens nedsættelse handlede nemlig ikke kun om det ildelugtende vand; i 1677 havde Magistraten ladet kæmneren gennemgå regnskabet over indtægter og udgifter knyttet til Sta­ dens Pumpe- og Springvand, og der­ for var et chokerende økonomisk underskud blevet opdaget. Det lod til, at inddrivelsen af de årlige gebyrer ikke var foregået særlig effektivt og underskuddet var på flere tusinde Rdlr. Beløbet var blevet så stort, idet befæstningen havde krævet en om­ lægning af renderne. Ifølge regnska­ bet havde værkerne uden for byen i perioden 1662-1680 kostet 3105 Rdlr., og omlæggelsen af renderne havde kostet 3333 Rdlr .11 I samme periode var der stort set ikke blevet betalt noget af participanterne. Dette under­ skud blev den direkte og mest til­ skyndende grund til direktionens ned­ sættelse. I 1679 stod den nys nedsatte di­ rektion altså med et kaotisk og gælds­ tynget system, præget af stor util­ fredshed og generel ansvarsforflygti- 35

Vanddirektionen af 1679 Det lader til, at der blandt partici­ panterne ikke var fuld tilfredshed