HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Byen og Vandet

byens andre private pumpevands­ kompagnier skulle disse have fun­ datser i stil med springvandskom­ pagniernes .12 Det var tanken, at den­ ne privatisering skulle effektivisere inddrivelsen af de store restancer. I sommeren 1680 fik direktionen så om­ lagt Stadens Pumpevands render. Der blev nu i stedet 4 selvstændige sy­ stemer, der hver skulle bestyres af et kompagni. Kompagnierne Vestergades Lille Pumpevand, Vestergades Store Pumpevand, Nørreports Pumpevand og Farvergades Pumpevand overtog styringen med Stadens Pumpevand i december 1680.13 Den primære og mest presserende opgave var at få inddrevet bare nog­ le af de penge, Magistraten havde til gode hos byens mange brugere af vand. Før dette var gjort, kunne man nemlig ikke opdele Stadens Pumpe­ vand i nye kompagnier. Det krævede nemlig omlæggelse af renderne, der igen krævede penge. Det samme gjaldt vedligeholdelsen af søerne. I septem­ ber 1679 frygtede man, at flere af dæmningerne ikke kunne holde vin­ teren over. Derfor indvilgede Magis­ traten i at foretage nødtørftige repa­ rationer og føre dem til regnskab på trods af, at der endnu ikke var fun­ det nogen endelig løsning med hen­ syn til participanternes betaling. Gælden inddrives Direktionen havde lovhjemmel til at fratage folk vandet, hvis de ikke be­ talte deres gæld og årlige afgifter. I begyndelsen nøjedes man dog med at advare om denne mulighed for »exe- cution«. Execution betegnede den fy­ siske overskæring af en participants vandledning eller - hvis man kun vil­

le gøre det midlertidigt - en prop i hullet. Det blev besluttet, at vand­ mesteren i selskab med sine 4 karle skulle møde op på skyldnernes bopæl og kræve pengene betalt. Dette skul­ le foregå i nærværelse af underfoge­ den samt rodemestrene for hvert kvar­ ter. Det var nemlig dem, der indkræ­ vede skatter for Magistraten. I okto­ ber 1679 var der imidlertid stadig kommet meget få penge ind ad den­ ne vej. Derfor besluttede man, at ro­ demestrene endnu en gang skulle ad­ vare brugerne. Det var også rodemes­ trene, vandmestrene og underfogeder- nes arbejde at lokalisere de skyldne­ re, som var flyttet. Det foregik efter de regler, der senere blev kongeligt stadfæstet med »Forordningen om Vandforsyningen« af 13. februar 1680.14 Vigtigst i denne forordning var øn­ sket om at danne sig et overblik over, hvor mange participanter der fandtes. Man besluttede derfor, at de folk, der havde indlagt vand, skulle give sig til kende og vise deres adkomstbrev til vandet. Folk, der ønskede vand i frem­ tiden, skulle fra da af have overdi­ rektørernes samtykke. Men forord­ ningen rummede som noget nyt en redegørelse for, hvordan betalingen rent faktisk skulle finde sted, og hvor­ dan dem, der ikke betalte, skulle straf­ fes. Hvis man ikke kunne bevise, at man havde betalt startgebyret, det så­ kaldte førstekøb, skulle man have »for­ brudt« sit vand. Det samme gjaldt, hvis man ikke betalte sit årlige kon­ tingent. Havde man købt et hus med allerede indlagt vand, skulle man blot betale det årlige kontingent, og de tid­ ligere ejere hæftede for førstekøb. Det blev samtidig anbefalet byfogeden ik­ ke at udstede skøder på ejendomme, før den sælgende part havde bevist, at han ikke var i restance med sine 37