HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Byen og Vandet

den nye befæstning. Dertil kom det beløb, som der ikke var blevet gjort synderligt umage for at indkræve tid­ ligere. At disse penge nu skulle be­ tales, og det i en periode, hvor de fles­ te indbyggere var tynget af store ud­ gifter og ekstra skatter, er næppe fal­ det i god jord. Det gik desuden op for direktionen, at reglerne angående de forskellige afgifter var blevet opfattet forkert. I teksten var det nemlig ikke blevet specificeret, hvilke brugere af vandet, der skulle betale vandpenge. Allige­ vel var det blevet forstået, som om det kun gjaldt brugerne af de kommu­ nale render, altså Stadens Pumpe­ vand. Da indbetalingerne havde været mangelfulde, mente direktionen ikke, at der var noget i vejen for at tolke reglerne, som om det var alle bruge­ re af pumpevandet, der skulle betale. Det fandt man rimeligt ud fra den be­ tragtning, at det var de samme søer og grøfter, kompagnierne benyttede sig af .21 Spørgsmålet var, om partici­ panterne i de private kompagnier har følt det lige så rimeligt at blive på­ lagt denne 13 år gamle vandskat med tilbagevirkende kraft. Samtidig stod det klart, at hvis de private kompag­ nier skulle til at betale en generel ud­ gift, så burde kongen og ikke mindst dronningen og enkedronningen også betale deres del af udgifterne til ved­ ligeholdelse af søer og grøfter. Med pumpevandsfundatsen af 20. november 1680 blev det fastlagt, at den fremtidige betaling til udenvær­ kerne skulle foregå pr. kompagni og ikke pr. participant .22 Dvs. at alle kom­ pagnier skulle betale lige meget uan­ set antallet af participanter. Dette var administrativt fordelagtigt, men også en måde at tilgodese den almindeli­ ge bruger på.

Da dette punkt var blevet diskute­ ret i direktionen, var det først og frem­ mest beregnet på at få kongen til at betale sin del af udgifterne. Finessen bestod i at sætte lighedstegn mellem rendesystem og kompagni. Da kongen bestyrede en del rendesystemer, hvor­ til der kun var tilsluttet ganske få participanter, kunne han ellers være sluppet ganske billigt, hvis betaling­ en var sket pr. participant. For de 4 kompagnier fra Stadens Pumpevand var denne beslutning yderst fordel­ agtig, idet der her var mange parti­ cipanter. Børsens Pumpevandskompagni Direktionen fik også indflydelse på, hvordan livet udfoldede sig i det re­ lativt lille pumpevandskompagni ved Børsen, grundlagt i 1672. Børsens ren­ de blev forsynet med vand via en stik­ ledning fra Christianshavns rende .23 Børsrenden løb fra Vestergraven og videre langs Volden og ud i de nyan­ lagte gader på Frederiksholm. Derfra fortsatte renden over Prinsens Bro og ud i Tøjhusgade mod Børsen, hvor den delte sig i 2. Den ene rende løb ned bag Børsen, og den anden førtes langs Børsgraven ind i Børsen og videre til Nybørs. Dette var i det store hele det område, Børsens Pumpevandskom­ pagni dækkede i perioden fra 1672 til 1714. Antallet af participanter vokse­ de, da flere gårde og huse blev kob­ let på renden, men kompagniets geo­ grafiske område forblev stort set det samme. Først og fremmest var Børsens Pumpevandskompagnis regelsæt be­ stemt af direktionen, der 20 . novem­ ber 1680 fastsatte den ovennævnte pumpevandsfundats, der skulle gælde 39