HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann

Fig. 3. Navnet til trods var Vestergades lille Pumpevandskompagni et a f byens største kompag­ nier målt efter antallet a f participanter. Det ses a f kortet, at renden gik gennem Vestergade til Gammeltorv under fontænen og på den østre side a f rådhuset, gennem Brolæggerstræde, Bad­ stuestræde, Kompagnistræde, Læderstræde, Højbrostræde, til Amagertorv og videre til Nikolaj K ir­ ke. Renderne havde oprindeligt været en del a f det såkaldte Stadens Pumpevand, påbegyndt i 1609 - et rendesystem styret og administreret a f Københavns Magistrat. Ved Vanddirektionens nedsættelse blev renderne privatiseret og Vestergades lille Pumpvandskompagni blev dannet til­ lige med Vestergades store Pumpevand, Nørre Pumpevand og Farvergades Pumpevand (Køben­ havns Stadsarkiv).

for samtlige pumpevandskompagnier. Ifølge fundatsen skulle der for hvert kompagni vælges en vandinspektør for 3 år ad gangen. Han skulle tilse vandmesterens arbejde og sørge for, at vandrenderne blev vedligeholdt, og at de benyttede materialer var i god stand. Desuden var det inspektørens job at udarbejde regnskaberne og ind­ kassere afgifter. Han skulle endvide­ re angive hvilke reparationer eller for­ bedringer, der var foretaget, så det al­ tid var muligt at se ledningsnettets beskaffenhed. 40

I fundatsen blev det gjort klart, at det var forbudt at spilde og misbru­ ge vandet eller foretage ændringer på opstandere eller pumper. Desuden var det ulovligt at underbore sin opstan­ der. Ved at underbore en opstander kunne man få vandet til at løbe kon­ tinuerligt, og dette blev karakterise­ ret som at forandre sit pumpevand til springvand. At bruge flere pumper, end man havde købt sig rettighed til var ligeledes ulovligt og straffedes med bøde. Den, der angav misbrug hos naboer eller bekendte, ville mod