HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann

le optage den nye participant. Var sva­ ret positivt - hvilket det oftest var - kunne direktionen stadfæste beslut­ ningen og lade inspektøren udforme et skøde på opstanderen. Den nye par­ ticipant skulle herefter betale 30 Rdlr. for sin opstander og forpligtede sig samtidig til at overholde fundatsen. Sagerne i kompagniets journal vi­ ser, at det generelt var en formsag at få tilladelse til at tilslutte sig pum­ pevandet. Sagsbehandlingen virker umiddelbart bureaukratisk og om­ stændelig. De noget kaotiske forhold før 1679 viser dog, at denne form for sagsbehandling var nødvendig, for at holde orden på, hvem der tilsluttede sig vandrenderne, og samtidig sikre sig, at afgifterne blev betalt. Der blev jævnligt indkaldt til mø­ der i kompagniet, og her var alle par­ ticipanter forpligtede til at møde per­ sonligt eller ved fuldmagt. Det var kompagniets inspektør, der indkaldte til mødet, som blev afholdt, når regn­ skabet fra det forløbne år skulle god­ kendes, eller hvis der skulle vedtages særlige beslutninger eller optages nye participanter. Med mindre det dreje­ de sig om dagligdags reparationer, handlede inspektør eller vandmester aldrig på egen hånd. De fremlagde al­ tid sagen på et møde i kompagniet eller konfererede med direktionen. Når en inspektør havde tilsagt par­ ticipanterne at møde, dukkede langt de fleste op - en del ved stedfortræ­ dere med fuldmagt. E t sådan møde blev oftest afholdt i inspektørens hjem; i enkelte tilfælde hos partici­ panter, der havde en præsentabel bo­ lig. Normalt havde inspektøren og vandmesteren opstillet en række punkter, som skulle drøftes. Disse blev diskuteret, hvorefter man nedfældede de resolutioner, der var blevet vedta-

og der for at skaffe sig vand i deris kieldere« og at »der findis de der bru­ ger tvende tude paa en pumpe, for deraf at bespise meere end it huusis indvaanere,« men kun betalte for én tud .26 De overtrædelser, der oftest sås, var, at participanterne havde flere op­ standere, end de havde betalt for, og at de ikke betalte deres afgifter til ti­ den. Det daglige arbejde Kompagniets daglige arbejde omfat­ tede dog også andre helt almindelige, rutinemæssige sager, som ikke ad­ skilte sig væsentligt fra de opgaver, der udførtes i andre pumpevands­ kompagnier. Dette arbejde dækkede bla. opsyn med og optælling af op­ standere, regnskabsførelse, indkræv­ ning af afgifter, reparation af vand­ render, afholdelse af møder og ikke mindst sagsbehandling ved optagelse af nye participanter og ved klager. Det forekom jævnligt, at nye parti­ cipanter ønskede at tilslutte sig kom­ pagniets render eller havde behov for at opsætte en ekstra opstander. Det krævede imidlertid, at participanten søgte om tilladelse. Selve sagsbehand­ lingen kunne variere, eftersom det var forskelligt, om ansøgerne skrev di­ rekte til direktionen eller først til in­ spektøren i kompagniet. Det gjaldt dog for alle ansøgninger, at de skulle be­ handles begge steder, og denne varia­ tion spiller derfor ikke den store rolle. Ofte forløb en sagsbehandling såle­ des, at ansøgeren søgte direktionen om tilladelse til at koble sig på kom­ pagniets rende. Direktionen sendte derefter ansøgningen videre til in­ spektøren, som sammen med udvalg­ te participanter afgjorde, om man vil­ 42