HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Byen og Vandet

Fig. 4. Alle søer om­ kring byen blev brugt som reservoirer. Springvandsrenderne hentede vandet fra Emdrup Sø, der ses til højre på kortet. Em­ drup sø fik vand fra de nordligere Gentofte sø og Liden- eller Huul sø. For pumpe­ vandets vedkommende var Damhussøen det vigtigste reservoir, selve vandforsyningens spi­ sekammer, som man omtalte det. Søen, kal­ det Langvadsdam, ses yderst til venstre. Fra Damhussøen blev van­ det ført gennem Grøn- dalsåen, der løb sam­ men med Lygteåen. Vandet fortsatte forbi Ladegården og ud i Sortedams Sø og Peb­ linge Sø, hvorfra vand­ renderne bragte vandet ind i selve byen (Ober Brand og Vandkom­ missionens arkiv nr. 7, Københavns Stadsar­ kiv).

get. Normalt afsluttede man mødet med at finde 2 participanter, som skul­ le gennemgå regnskabet fra det fore­ gående år. Der synes at have været et ønske om, at eventuelle sager i kompagni­ erne skulle ordnes i »mindelighed«, idet det i pumpevandsfundatsen spe­ cificeredes 2 gange, at netop den »mindelige« ordning skulle forsøges, inden man greb til sanktioner eller bøder .27 Det tyder på, at man prøve­

de at undgå enhver form for uven­ skab participanterne imellem, og det betød nogle gange, at der blev givet lang snor i tilfælde af brud på reg­ lerne. Kunne participanterne selv komme overens, var det den bedste løsning. Direktionens arkiver under­ støtter billedet af, at man bestræbte sig på at løse sagerne lokalt og i mindelighed, idet sager om egentlig strid mellem participanter er for­ holdsvis sjældne.