HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann

ke blev ført regnskaber. På baggrund af en korrespondance mellem Friborg og direktionen i 1691 tyder det nem­ lig på, at det var Peder Friborg selv, der i dagene 18. og 20. juni 1691 for­ søgte at skabe sig et overblik over »Compagniets beskaffenhed«. Derfor opdagede han, at der var store uover­ ensstemmelser mellem det reelle an­ tal opstandere i kompagniet, og det antal regnskabet viste. Han forsøgte efterfølgende at genskabe de gamle regnskaber. Hans materiale har tydeligvis væ­ ret mangelfuldt, eftersom han har slå­ et regnskaberne fra 1672-77 sammen i ét. Det umuliggør en udskillelse af de enkelte poster og en eventuel undersøgelse af, hvorledes man brug­ te penge disse første år .28 Friborgs regnskabsrevision skal utvivlsomt kædes sammen med et mø­ de i Vanddirektionen afholdt 27. okto­ ber 1691. På dette møde havde Fri­ borg redegjort for sine mistanker om de omfattende ulovligheder, begået i årene før han tiltrådte som inspektør. Vanddirektionen havde taget sagen meget alvorligt og givet Friborg ordre om at foretage en tilbundsgående undersøgelse af kompagniet. Denne skulle bla. indeholde en grundig gen­ nemgang af regnskaberne. Helt frem til 1685 var Friborg nød­ saget til at slå regnskaberne sammen, og først i 1690’erne kom der langsomt klarhed over det samlede regnskab og de enkelte poster. Heraf ser vi, at en stor del af kompagniets indtægter kom fra den årlige afgift, som betal­ tes af hver opstander. Desuden be­ taltes der 30 Rdlr. for hvert nyt før­ stekøb af en opstander, hvilket også skæppede godt i kassen. Selvom det både i fundatsen og i skødet kræve­ des, at afgifter blev betalt til tiden,

Det skete dog, at beboerne i Køben­ havn måtte bede direktionen om hjælp til at få afklaret hvem, der havde an­ svaret for hvilke render. Det skete of­ test i forbindelse med en rendes brøst- fældighed, med det resultat, at folk fik vand i kælderen. Konflikter par­ ticipanter imellem handlede gerne om, hvem der skulle betale hvor me­ get af de fælles birender. Der var f.eks. ikke altid enighed om, hvornår en ren­ de trængte til at blive repareret eller hvordan brugere, der var fælles om en birende, skulle fordele udgifterne mellem sig. Oftest har sådanne sager sikkert haft baggrund i dårlige for­ hold mellem naboer eller, omvendt, at nabostridigheder udviklede sig pga. vandet. Forholdene kunne være så dårlige, at ejere af birender nægtede naboer en tilslutning. De kunne pas­ sende få nedlagt deres egen stikled­ ning til hovedrenden. Man kunne dog have forventet betydelig flere af den slags sager, end tilfældet er. Rod i regnskaberne I kildematerialet fra Børsens Pumpe­ vandskompagni, er der tydelige tegn på, at pumpevandsfundatsen blev overtrådt allerede fra kompagniets grundlæggelse, og indtil Peder Fri- borgs tiltrædelse som inspektør i ca. 1690. Dette gjaldt uorden i mandtal­ lene, manglende optælling af opstan­ dere og undladelse af opsætning af de påkrævede publique opstandere. Den manglende regnskabsføring lader dog til at være den alvorligste overtræ­ delse. Gennemgår man kompagniets regnskaber, opdager man, at de er op­ stillet med meget forskellig nøjagtig­ hed. Før Peder Friborg blev inspek­ tør, lader det til, der faktisk slet ik­ 44