HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
Bendt Vandmester Vandmesteren var en vigtig person for vandvæsenets daglige drift. Vand mestrene udførte al det praktiske ar bejde vedr. rendernes nedlæggelse og reparation. De opstillede og indstille de pumper og opstandere og havde ansvar for renderne udenbys, som før te til Peblinge-, Sortedam- eller Em- drup Sø. Da direktionen blev nedsat, var vandmesteren Bendt Knudsen den mest indflydelsesrige og dygtige vandmester i byen. Bendt Knudsen havde ansvaret for Stadens Pumpe vand og samtlige springvandskom pagnier. Det lader ikke til, at de private pumpevandskompagnier har haft en fast tilknytning til en vandmester, men blot har kontaktet en, når de op dagede »brøstfældigheder«. Omkring 1680 virker det imidlertid ikke som om, der har været andre kvalificere de end Bendt at kontakte. Det skul le da lige være Johan Tartz, der i en årrække havde stået for pumpe vandsrenderne til Slotsholmen. Pla nen var ellers fra begyndelsen, at al le kompagnier skulle have en fast til knytning til en vandmester. Det var åbenlyst en for stor opgave for Bendt alene, og han anbefalede derfor Jo han Tartz som byens anden vand mester .29 Da direktionen blev nedsat, var Bendt Knudsen den person, der vid ste mest om vandvæsenet generelt. Han var den eneste, der kendte ren dernes forløb under jorden, og havde en ide om hvem og hvor mange, der benyttede sig af vandet. Bendt Knud sen spillede derfor en afgørende rol le i de første år af direktionens leve tid. Det var bla. ham, der gennem tænkte og udførte omlæggelsen af Sta
dens Pumpevands render. Fra direk tionens side var der dog ingen tvivl om, at en sådan indflydelse måtte læg ges i stramme tøjler. Der måtte væ re regler for, hvad vandkompagnier ne kunne forvente af deres vandmes ter, og hvordan forholdet mellem kom pagni og vandmester rent faktisk skulle arrangeres. Bestræbelserne re sulterede i ovennævnte instruks for vandmestre af 20 . november 1680. Instruksen blev meget grundig og nøjagtig til mindste detalje, og må ha ve betydet en forringelse af den ar bejdsfrihed, som især Bendt havde nydt inden direktionens nedsættelse. Instruksen var stilet direkte til Bendt og Johan, og den fastslog, at vand mestrene på baggrund af kontrakter med de enkelte vandkompagnier skul le udføre al nødvendigt arbejde på hovedrenderne med øjeblikkelig var sel. Birenderne var participanternes ansvar, men skulle repareres af de autoriserede vandmestre. Daglønnen var 3 mark. Det understregedes end videre, at vandmestrene var forplig tet til at antage 4 svende. Direktio nen var tydeligvis interesseret i på sigt at råde over flere udlærte vand mestre end blot 2. Når man læser in struksen får man indtryk af, at der blev lovgivet på et potentielt meget konfliktfyldt område. F.eks. omhand lede et punkt, at de 2 vandmestre ik ke måtte genere hinandens arbejde, lægge hindringer for hinanden, men derimod skulle arbejde i fordragelig hed til det almene bedste. E t problemfyldt område i udarbej delsen af instruksen viste sig at væ re vandmestrenes løn. Man endte med at vedtage, at lønnen skulle aftales mellem de enkelte kompagnier og vandmesteren. Dette var Bendts øn ske, hvorimod direktionen havde ar
46
Made with FlippingBook