HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann

Bendt Vandmester Vandmesteren var en vigtig person for vandvæsenets daglige drift. Vand­ mestrene udførte al det praktiske ar­ bejde vedr. rendernes nedlæggelse og reparation. De opstillede og indstille­ de pumper og opstandere og havde ansvar for renderne udenbys, som før­ te til Peblinge-, Sortedam- eller Em- drup Sø. Da direktionen blev nedsat, var vandmesteren Bendt Knudsen den mest indflydelsesrige og dygtige vandmester i byen. Bendt Knudsen havde ansvaret for Stadens Pumpe­ vand og samtlige springvandskom­ pagnier. Det lader ikke til, at de private pumpevandskompagnier har haft en fast tilknytning til en vandmester, men blot har kontaktet en, når de op­ dagede »brøstfældigheder«. Omkring 1680 virker det imidlertid ikke som om, der har været andre kvalificere­ de end Bendt at kontakte. Det skul­ le da lige være Johan Tartz, der i en årrække havde stået for pumpe­ vandsrenderne til Slotsholmen. Pla­ nen var ellers fra begyndelsen, at al­ le kompagnier skulle have en fast til­ knytning til en vandmester. Det var åbenlyst en for stor opgave for Bendt alene, og han anbefalede derfor Jo­ han Tartz som byens anden vand­ mester .29 Da direktionen blev nedsat, var Bendt Knudsen den person, der vid­ ste mest om vandvæsenet generelt. Han var den eneste, der kendte ren­ dernes forløb under jorden, og havde en ide om hvem og hvor mange, der benyttede sig af vandet. Bendt Knud­ sen spillede derfor en afgørende rol­ le i de første år af direktionens leve­ tid. Det var bla. ham, der gennem­ tænkte og udførte omlæggelsen af Sta­

dens Pumpevands render. Fra direk­ tionens side var der dog ingen tvivl om, at en sådan indflydelse måtte læg­ ges i stramme tøjler. Der måtte væ­ re regler for, hvad vandkompagnier­ ne kunne forvente af deres vandmes­ ter, og hvordan forholdet mellem kom­ pagni og vandmester rent faktisk skulle arrangeres. Bestræbelserne re­ sulterede i ovennævnte instruks for vandmestre af 20 . november 1680. Instruksen blev meget grundig og nøjagtig til mindste detalje, og må ha­ ve betydet en forringelse af den ar­ bejdsfrihed, som især Bendt havde nydt inden direktionens nedsættelse. Instruksen var stilet direkte til Bendt og Johan, og den fastslog, at vand­ mestrene på baggrund af kontrakter med de enkelte vandkompagnier skul­ le udføre al nødvendigt arbejde på hovedrenderne med øjeblikkelig var­ sel. Birenderne var participanternes ansvar, men skulle repareres af de autoriserede vandmestre. Daglønnen var 3 mark. Det understregedes end­ videre, at vandmestrene var forplig­ tet til at antage 4 svende. Direktio­ nen var tydeligvis interesseret i på sigt at råde over flere udlærte vand­ mestre end blot 2. Når man læser in­ struksen får man indtryk af, at der blev lovgivet på et potentielt meget konfliktfyldt område. F.eks. omhand­ lede et punkt, at de 2 vandmestre ik­ ke måtte genere hinandens arbejde, lægge hindringer for hinanden, men derimod skulle arbejde i fordragelig­ hed til det almene bedste. E t problemfyldt område i udarbej­ delsen af instruksen viste sig at væ­ re vandmestrenes løn. Man endte med at vedtage, at lønnen skulle aftales mellem de enkelte kompagnier og vandmesteren. Dette var Bendts øn­ ske, hvorimod direktionen havde ar­

46