HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann
pagnier med en overordnet direktion kom til at tegne vandvæsenet frem til 1859. På dette tidspunkt gjorde teknikken det muligt at hente vand fra boringer i undergrunden, hvilket derfor krævede en fuldstændig orga nisatorisk omstrukturering af vand forsyningen. Man behøvede nu ikke længere at klage over urent eller il delugtende vand.
man en velfungerende vandforsyning som en rettighed, betalte jævnligt og var informeret og velvidende om re gler, ansøgningsmuligheder og defini tioner for misbrug. At dette kunne lade sig gøre, skyld tes i høj grad at vandforsyningen nu blev et offentligt anliggende. I prin cippet privatiserede man Stadens Pumpevand ved direktionens nedsæt telse, men i praksis gik tendensen i den modsatte retning. Med love, reg ler og forordninger og en direktion til at kontrollere det hele, blev vandvæ senet institutionaliseret. Det tyder på, at kongen i højere grad betragtede by ens forsyning med vand som en for nødenhed, det var det offentliges pligt at stille til rådighed. Der blev tale om et hierarkisk opbygget system, hvor alles pligter og arbejdsopgaver i løbet af perioden blev bestemt og fastlagt. I løbet af 1690’erne ser man, at sy stemet finder sine rutiner, og regler ne begynder at blive respekteret. Denne ændring kan betegnes som en bevægelse, der kom oppefra og bred te sig nedad gennem systemet; fra di rektion til inspektører og vandmestre og ikke mindst til participanter. Der med fik den tidlige enevældes store indsats inden for administration og lovgivning også betydning og indfly delse på et ellers så problemfyldt om råde som byens daglige vandforsy ning. På trods af statens ganske få midler, lykkedes det den voksende ad ministration at nå ganske store re sultater, der skulle vise sig forbløf fende holdbare. Vandforsyningen fort satte med at være svingende og van det af relativ dårlig kvalitet, men det lykkedes trods et stigende be folkningstal at forsyne byen, så vand mangel trods alt var undtagelsen. Or ganiseringen af vandvæsenet i kom 50
Noter
1. Villads Christensen: Det Københavnske Vandvæsens Søer og Vandløb, Histori ske Meddelelser om København, 1. rk. VIII, 1921-22. 2. Da vandvæsenet blev lagt sammen med brandvæsenet, var det en sammenlæg ning mere af navn end af gavn. De 2 »væsener« fungerede i praksis stadig ret adskilt, og året 1714 betegner dermed ikke et skelsår i den forstand, at ar- bejdspraksis forandredes inden for vandvæsenet, Georg Nørregård & W. Christensen: Københavns van d fo rsy nings historie, 1959, s. 65. 3. En opstander beskrives i Ordbog over det danske Sprog (1934) som en vand post. Hvorledes denne har virket eller set ud, er der i de benyttede kilder in gen præcis forklaring på. 4. Københavns Stadsarkiv rummer et me get omfattende kildemateriale til vand væsenets historie. Materialet er kende tegnet ved, at det er opstået i takt med at der kom regler omkring organisatio nen og driften af vandvæsenet. Det be tyder, at materialet fra at være nærmest ikke eksisterende pludselig bliver meget fyldigt fra 1679 med vanddirektionens nedsættelse og de kommende års regler omkring fundatser og regnskaber. For
Made with FlippingBook